Jamen – det er da spild af tid!

Esther’s fredagsblog

Med denne overskrift vil jeg starte ugens “Esther’s Fredagsblog”. Jeg har selv siddet fast i dette hamsterhjul, så jeg vil fortælle, hvad der fik mig til at ændre min tankegang.

Jeg havde travlt – meget travlt. Havde gang i flere projekter på samme tid. De fleste af mine projekter var (heldigvis) til stor glæde for mig, men der var dog et par “pligtprojekter” ind i mellem. Dem har de fleste af os vel nogle stykker af (nogle flere end andre).

Det vigtige for mig var, at jeg udnyttede min tid maximalt, så jeg kunne få tid til alle mine projekter UDEN SPILDTID. Jeg ville være effektiv – for så kunne jeg jo altid slappe af, når jeg havde overstået alle de daglige projekter.

Dette betød, at jeg satte mit vækkeur til at ringe højst 1 time, inden jeg skulle ud af døren. Jeg skulle jo nødigt gå glip af noget søvn. Specielt også fordi jeg p.g.a. tanker om alt, hvad jeg skulle nå, sov meget dårligt om natten.

Om morgenen var jeg så effektiv, at jeg kunne nå alt, inden jeg – på nøjagtigt det tidspunkt, som rejseplan eller gps foreslog – kunne tage afsted. En gang i mellem undte jeg dog mig selv at tage afsted 5-10 minutter før, men så følte jeg også, at jeg var “rundhåndet” med min kostbare tid.

Den morgen, som ændrede alt, var en af netop en af de morgener, hvor jeg havde sovet dårligt pga. tanker om mine projekter. Jeg tænkte optimistisk, at 5 minutter før estimeret gps-tid var rigeligt til at parkere bilen og nå op til mit møde. Det irriterede mig dog, at mit andet møde først var 1,5 timer efter det estimerede sluttidspunkt for det første møde (jeg håber, at du holder tungen lige i munden). Hvad skulle jeg dog bruge al den spildtid til.

Jeg var glad, da jeg opdagede, at der næsten ikke var noget trafik på Gammel Køge Landevej: Hvor smart – Esther, at du valgte den i stedet for motorvejen. Samtidig med nåede jeg dog også at ærgre mig over, at jeg så var taget så “tidligt” afsted, for nu fik jeg jo tidspilde inden første møde.

Ak og ve – da jeg er inde på Enghave Plads og skal til at dreje til venstre (stadig i god tid), opdager jeg, at den vej, som jeg tror jeg skal ned af ikke vil kørende trafik. Derfor må jeg fortsætte ligeud – heldigvis til Vesterbrogade. Men – ak og ve igen – vejarbejde på Vester-brogade, så jeg må kun dreje til højre, hvilket fører mig længere væk fra mit bestem-melsessted.

Jeg kører langt ned af Vesterbrogade og spejder efter en vej til højre, som kan redde mig. Endelig er der en vej – men ups – i samme øjeblik, hvor jeg skal til at dreje ned – begynder en vejarbejder at lukke en bom og viser mig med fagter, at den vej må jeg ikke køre ned. Han får dog medlidenhed med mig, da han ser mit nu temmelig desperate ansigt, så jeg får lov at smutte igennem som den sidste.

Jeg har lige hørt min bilradio annoncere Radioavisen, så …… ja nu er jeg for sent på den til mit møde.

Endelig når jeg frem til parkeringspladsen ved min destination. Jeg har dog kun lidt overskud til at glæde mig over rent faktisk at få kapret en p-plads, for jeg er klar over, at nu må jeg løbe for ikke at komme alt for sent. Derfor sætter jeg hurtigt p-skiven og løber op. (Behøver jeg at nævne, at jeg satte p-skiven forkert).

Mødet jeg skulle have den gang blev min store redning. Kvinden var coachuddannet, og på en eller anden måde fik hun mig pejlet hen til et helt andet sted i min tankegang. I samme øjeblik guldkornet var faldet på plads hos mig – faldt roen over mig.

Det gik op for mig, at det som gjorde mig stresset – ikke så meget var, fordi jeg havde flere projekter i gang på én gang. Nej – det var fordi jeg ikke ville have “tidspilde” imellem mine projekter. Jeg ville være struktureret og målbevidst og udnytte min tid optimalt.

Ved at udnytte min tid på denne måde, gjorde jeg mig selv en bjørnetjeneste. Jeg tog ikke forbehold for lukkede veje og vejarbejde – eller  p-skiver, som bliver sat forkert i farten.

Denne kloge kvinde lærte mig, at jeg skulle lægge blokke af ekstra tid rundt om mine aftaler, så jeg ikke blev væltet omkuld af uforudsete hændelser. Hun lærte mig at se denne ekstra blok-tid som egentid i stedet for spildtid.

Jeg ærgrer mig nu ikke længere over at “at spilde tiden”, når jeg kommer for tidligt til et møde. I stedet for glæder jeg mig nu over at have egentid til at gå en tur eller til at læse lidt i en bog (f. eks. en mindfulness bog). Jeg har god tid til at sætte min p-skive og kan komme roligt og afslappet op til min aftale – fyldt med meget mere overskud end tidligere.

Hvad med dig? Har du spildtid – eller egentid?

Livet er for kort til stress!

PS: Heldigvis fik jeg ikke nogen parkeringsbøde. 🙂

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

Photo: Freeimages – B S K