Gemsehopper – Gemsehopper – alle mobber – del 3 ud af 4

Da vi forlod Gemsehoppers datter sidste uge, havde hun haft nogle år, hvor ingen havde opdaget, at hun var mærkelig. Gemsehoppers datter var blevet voksen. Hun havde klaret mange andre udfordringer i livet, som havde været med til at gøre hende stærk.

Derfor havde Gemsehoppers datter da også en masse styrke med sig i rygsækken, da hun mødte denne nye voksne og meget stærke klike. Denne stærke klike var stærk pga. den meget stærke klikeleder.

Klikelederen var en meget kløgtig mand og opdagede derfor hurtigt Gemse­hoppers datters hemmelighed. Klikelederen så, at Gemsehoppers datter var mærkelig.

Klikelederen var dog også en meget listig mand. Først lod han, som om Gemsehoppers datter ikke var spor mærkelig. Klikelederen viste hende, at hun var velkommen i den store stærke klike.

Klikelederen var god til at lade sig som, at han ikke synes Gemsehoppers datter var mærkelig.

Selvom Gemsehoppers datter allerførst havde haft nogle lidt negative forudanelser omkring klikelederen, troede hun nu, at det bare var indbildning. Hendes ellers stærke intuition havde nok fejlet denne gang. Gemsehoppers datter troede på, at dette ikke var en klike, men en gruppe af spirituelle mennesker. En gruppe mennesker, som virkelig så hende som ligesindet. Det skulle dog snart vise sig, at hendes første intuition havde talt sandt: Hun havde her mødt en klike, som var endnu stærkere end nogensinde før……

Og sådan kunne jeg forsætte fortællingen om Gemsehopper og hans datter i det uendelige.

Spørgsmålet er så bare: Skal den fortsætte?

Skal vi mennesker fortsætte med at mobbe og blive mobbet fra vugge til grav?

Overdriver du nu ikke lidt – Esther?

Måske – men har du ikke hørt om forældre, som giver mere opmærksomhed til det ene barn frem for de andre? Chefer og medarbejdere, som fryser en kollega ud, så han/hun går ned med stress? Eller ældre beboere på et plejehjem, som ikke har lyst til at sidde sammen med gamle Yrsa, fordi hun savler, når hun spiser?

Alt sammen mobning i større eller mindre grad.

Sandheden er, at vi alle sammen har prøvet at mobbe andre – mere eller mindre ubevidst.

Jeg protesterede højlydt, da en ekskæreste påstod dette overfor mig for et par år siden. ”Nej – jeg har aldrig mobbet nogen.”

Siden måtte jeg efterrationalisere. Var dette nu i virkeligheden den fulde sandhed?

Hvad med Jørgen i folkeskolen, som jeg og en veninde havde ringet til fra en telefonboks og drillet?

Og hvad med de gange, hvor jeg selv har syntes, at nogen var ”mærkelig”. Jo – jeg bliver flov, når jeg tænker på det. Ganske vist mener jeg ikke, at jeg har direkte mobbet nogen – altså lige bortset fra Jørgen – (undskyld Jørgen). Men selve tanken om, at et andet menneske er mærkelig, er jo ikke en positiv tanke. Der er ingen, som kender netop dette menneskes baggrund og personlige lidelser.

Spørgsmålet er, om dét, at en anden person er ”mærkelig”, berettiger andre personer til at mobbe ham/hende? Er det ok at holde et andet menneske udenfor en gruppe – bare fordi han/hun er ”anderledes”?

Hvad mon der ville ske, hvis vi dykkede lidt ned i dette med-menneske – og inviterede hende/ham indenfor i vores gruppe?

Og hvad hvis kliker blev afskaffet og erstattet med åbne fordomsfri grupper?

Læs mere næste uge og giv gerne din egen mening til kende – hvad enten du er enig eller uenig med mig.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/the contents of this blog have not been sponsored

Photo Free images – R J