Bloggen her giver dig svar på, hvad forskellen egentligt er mellem at være medlidende eller medfølende. Der er nemlig stor forskel.
Læs bloggen på Levlykkeligt.dk ved at klikke her
Tak til “Creative Boy” for det meme, som gav mig inspiration til bloggen. (Du kan finde linket til hele memet nederst i bloggen, når du læser den)
Tak til Freeimages @jvdberg for billedet
Efteråret er kommet med sine rustrøde, gule og orange smukke farver. Jeg elsker efteråret – bl. a. pga. de smukke farver. Jeg elsker faktisk alle årstider, for de har hver især noget at byde på – men farverne i efteråret er nærmest magiske.
Efteråret er den årstid, hvor det er tid for dig at give slip
Træerne er i gang med at gøre klar til at give slip på året, der er gået indtil nu. De er skiftet fra at være nøgne – til at være lysegrønne – til at være grønne og måske blomstrende – til nu at være røde – orange – kobberfarvede og gule. Snart er de klar til at ryste det hele af sig ved hjælp af efterårets blæst. Ligesom træerne, kan du også bruge efteråret til at give slip på alt, der der tynger dig.
Gå ture i naturen
Tag farverne ind fra træerne – mærk din dybe forbindelse til naturen og mærk boblerne i dit hjerte – og mærk din jordforbindelse blive stærkere og stærkere for hvert øjeblik, du tillader dig at være fuldt ud til stede, mens du går.
En lille øvelse/meditation *
Sid eller lig behageligt – og start med at mærke, hvordan der gror dybe rødder fra dine fodsåler dybt ned i jorden.
Se dig selv som et stort flot og bladrigt træ, der knejser højt op i himlen og samtidig har de dybe dybe rødder godt rodfæstet i Moder Jord.
Se dine blade ændre farve fra lysegrøn til grøn til orange – til kobberfarvet – til gul – til lysebrun
Forestil dig, at en efterårsvind begynder at ryste dine blade til jorden – ét efter ét
For hvert blad, der falder til jorden, forestiller du dig, at du giver slip på noget af det, som tynger dig. Det er ikke nødvendigt at sætte “navn” på hvert enkelt blad.
Din intention om at give slip er nok
Bare det at du har intentionen om at give slip på det, som tynger dig, er nok. Intentionen er meget stærk.
Nogle gange vil det være sværere at få bladet til at falde til jorden end andre gange. Så får du bare efterårsblæsten til at blive lidt kraftigere og ruske lidt mere – til bladet er faldet til jorden.
Du bliver ved på samme måde, indtil du føler dig forfrisket og lettere om hjertet – men stadig dybt rodfæstet via dine lange, stærke og smukke rødder dybt ned i moder jord.
Og ja – ganske rigtigt – et træ har mange blade – og du har meget du skal give slip på. Men du har også stadig masser af tid.
Vigtigst af alt: Husk at bevare din jordforbindelse!
*Husk, at du ikke skal gå dybt ind i den enkelte følelse eller tanke. Du må heller ikke analysere, for du er jo ikke i gang med en terapi – men “blot” en forfriskende lille efterårsmeditation.
Denne blog blev oprindeligt udgivet den 1. november 2019
Er du en af dem, som er god til at fixe andre menneskers liv, men ofte glemmer at drage omsorg for dig selv i farten? Så læs denne blog og bliv inspireret til at træffe et aktivt valg. Et valg, som kan blive essentielt for din selvudvikling, som blandt andet handler om at give slip på kontrol og have tillid.
Klik her og læs bloggen på Levlykkeligt.dk
Jeg har valgt et foto fra min rejse til Peru (2017), fordi det viser, at der heldigvis er mennesker, der har valgt et liv, der (formentligt) er uden alvorlig stress.
Mange siger, at de er stressede. Men hvad vil det egentligt sige at være stresset? Hvornår ved du, at det er på tide at geare ned og tænke på dig selv?
Vi har alle prøvet at have travlt – men at have travlt behøver ikke nødvendigvis at betyde, at man er stresset. Det kommer nemlig helt an på, hvordan travlheden håndteres. Det er, når stressen er ved at overhånd, at vi skal være opmærksomme.
Hvornår kan lidt stress være ok?
Det er faktisk ok og naturligt at være lidt stresset ind i mellem. Nogle mennesker har det faktisk sådan, at de arbejder bedst under pres – f. eks. lige inden en dead-line. Når du bliver stresset i en given situation, øges vores adrenalinindhold, hvilket kan være en hjælp til at udføre en akuthandling. Med mindre – naturligvis – at stressen er så overvældende, at den lammer dig og dermed har den modsatte effekt.
Som andre ting i livet – gælder udtrykket: “Alt med måde” også her. Så vær opmærksom på, at intet tager overhånd, for så løber stressen af med dig.
Tegn på stress
Der kan være mange forskellige tegn på, at du er stresset. De kan dog variere individuelt – men her kommer jeg med nogle stykker (du kan med garanti finde mange andre eksemper andre steder).
Osv. osv…..
Hvad er årsagen til stress?
Se – det er jo så nemt bare at sige: Lad dog være med at stresse. Slap nu af…. For sådan er samfundet ikke indrettet. Vi stresser rundt for at sørge for tjene så mange penge som muligt, som vi måske ikke engang har tid eller overskud til at nyde. Vi stresser for at leve op til andres forventninger til os – eller rettere vores forventninger til andres forventninger til os. F. eks. kender jeg dygtige dejlige mennesker, som mener, at arbejdspladsen forventer, at de kommer på arbejde med influenza. “Hmm” – siger jeg til dem. “Slår de så den røde løber ud for dig, når du kommer?”
“Arbejde-hjemme-kulturen”
Mange arbejdspladser er så “rundhåndede”, at de giver deres medarbejdere fri telefon, PC og internet. Ikke svært at regne ud, at “bagtanken” med dette er, at deres medarbejdere så kan fortsætte med arbejde, når de er hjemme hos deres familier – og dermed ikke har meget tid til familiehygge. Dette er med til at oparbejde og understøtte den stress, der allerede ligger og lurer om hjørnet – både pga. arbejdsmæssige udfordringer og pga. udfordringer i privatlivet. Er der udfordringer begge steder – tikker bomben endnu hurtigere. Nogle bliver ramt hurtigere eller hårdere end andre – men vi kan alle rammes.
Hvad kan stress føre til?
Hvis du har tilladt dig selv at være stresset længe nok, kan du risikere at ryge på hospitalet med fuld udrykning. Stress kan føre til alvorlige sygdomme. Jo mere stresset du er – og jo længere tid det foregår – des større risici indebærer det. Det drejer sig både om fysiske sygdomme og om psykiske lidelser – såsom depression og angst. Udover det er det jo også væsentligt at bemærke, at ens livskvalitet kan risikere at blive væsentligt forværres. Og så er det altså ligegyldigt, at man har tjent en masse penge på at stresse rundt.
Forebyggelse er vigtigt
Som nævnt kan vi alle blive stressede ind imellem – i højere eller mindre grad. For en hel del år siden oplevede jeg selv at gå alvorligt ned med stress. Det krævede en hel del terapi og livsomlægning, før jeg fik det godt igen. Det man bare skal vide, er, at hvis man har prøvet det en gang – er man i en slags risikogruppe for at opleve det igen. Derfor handler det om at være opmærksom på alle advarselstegnene – såsom dem, jeg har skrevet øverst på siden. Din krop er intelligent og skal nok fortælle dig, hvis det er ved at gå galt (bare du husker at lytte efter).Det handler om at forebygge, at stressen kommer alvorligt tilbage:
1. Mediter 1 eller helst 2 gange dagligt 20 minutter
2. Modtag forebyggende Reiki healing enten fra dig selv eller en anden
3. Vær mindful i alt, hvad du foretager dig – både stort og småt (det vil sige – vær til stede i nuet)
4. Planlæg din dag i blokke (Læs også “Jamen, det er da spild af tid”)
5. Skriv alle dine opgaver op efter prioritet og kryds af efterhånden
5. Få påmindelser om aftaler i god tid
7. Dyrk motion – men ikke for voldsomt, der kan få stressen til at eskalere
8. Husk regelmæssige sunde måltider
9. Undlad at læse og besvare e-mails efter kl. 17 om aftenen og før kl. 8 om morgenen
10. Lær at lytte til din krop og sig fra, hvis du kan mærke, at nu er du ved at stresse
11. Vær omsorgsfuld overfor dig selv – du er den vigtigste person i dit liv
12. Husk i det hele taget, at det er ok at sige nej; den eneste du skal stå til rådighed overfor hele døgnet er DIG selv
Hvad så hvis jeg allerede er stresset?
Følg de samme råd – og begynd i det hele taget at undersøge, hvilke områder af dit liv, der trænger til at blive re-vurderet. Hvor giver du for meget af dig selv? Hvor giver du for lidt? Hvor meget tid har du til at være god ved dig selv. Jeg vil helt klart råde dig til at sørge for at afsætte tid til daglig meditation. Jeg husker, at en Dalai Lama har sagt, at hvis du ikke har tid til at meditere, skal du meditere i dobbelt så længe. Hvis du er nybegynder i forhold til at meditere, kan du f.eks. starte med den enkle meditation, hvor du betragter dit åndedræt. Hver gang du så kommer til at tænke på noget andet – (og det gør du) – vender du blot tilbage til dit åndedræt igen (uden at skælde dig selv ud).
Lær Reikihealing
Reiki er godt mod stress, og mange benytter det sideløbende med stress coaching eller samtaleterapi. Du kan også vælge selv at blive Reikihealer, så har du altid mulighed for at heale dig selv, hvis livet pludselig brænder på. Læs mere her om, hvordan du kan blive Reikihealer
Det er dit ansvar at tage ansvar for dit eget liv
Husk det nu: Det nytter ikke noget at lægge ansvaret over på andre. Det er dig selv, som har sagt ja til stressen. Hvis din arbejdsgiver stresser dig – så tag en dialog eller skift job. Hvis dit privatliv stresser dig – så find ud af, hvad der skal være anderledes – og handl på det. Siger du ja til for meget – så skær væk og sig nej.
Og husk at det at søge professionel hjælp fra læge og terapeut/coach også er at tage ansvar for dig selv.
Husk at der kun er én eneste DIG – så pas nu godt på dig selv!
Bloggen her er oprindeligt skrevet 13. april 2018 og opdateret den 5. juni 2024
Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret
Selvudvikling forbindes i manges øjne med marathonløb, isbade og endeløse livsoptimeringer.
Der er dog også en anden, mere blid og sansende vej ind i forståelsen af dig selv – denne vej er Reiki healing.
I dette indlæg kigger jeg nærmere på, hvordan Reiki kan være nøglen til din personlige og spirituelle vækst
Jeg kommer ind på hvad Reiki er, og hvilken rolle denne form for energiarbejde kan indtage i din søgen efter et mere autentisk jeg.
Indholdsoversigt
Selvudvikling er blevet en af vor tids allerstørste buzzwords og lader til at kunne indeholde alt fra lederkurser til det at lære at hækle.
Men hvad er selvudvikling egentlig?
I sin kerne refererer selvudvikling til en kontinuerlig proces, hvor et individ bevidst arbejder mod at forbedre sig selv på flere fronter.
Dette kan inkludere forbedring af personlige færdigheder, tilegnelse af viden, forbedring af ens fysiske sundhed eller en generel søgen efter en stigning i livskvalitet.
Selv om man kan kritisere denne evige søgen efter forbedring, kan en afbalanceret tilgang til denne proces dog tilføre meget positivt til ens liv.
Ved at engagere os i selvudvikling kan vi opnå en højere grad af tilfredshed med vores tilværelse, hvilket jeg tror er et ønske mange ligger inde med.
Selvudvikling kan eksempelvis over tid forbedre vores evne til at tilpasse os nye situationer, overvinde udfordringer og opnå personlige mål, hvilket alt sammen fører til en forbedret livskvalitet.
De specifikke mål for selvudvikling vil selvsagt variere fra person til person, men der er dog bestemte emner, der ofte går igen:
Alt sammen områder, der kan styrkes gennem Reiki.
Hvis Reiki er nyt for dig, giver jeg her et hurtigt oprids af metodens oprindelse.
Reiki healing er en form for energiterapi, der stammer fra Japan og blev udviklet i 1920’erne af Mikao Usui.
Det er grundlæggende en metode der, gennem blid berøring, har til hensigt at nære og afbalancere folks organisme.
Denne type behandling siges at facilitere en helingsproces ved at kanalisere energi fra den praktiserendes hænder til klienten.
I modsætning til andre typer energiarbejde vurderer Reiki-behandlere ikke aktivt klientens energifelt, men mener i stedet, at helbredende energi naturligt opstår som reaktion på klientens specifikke behov.
Forskning har blandt andet vist, at Reiki kan hjælpe i reduktion af stress, smerter og angst, hvilket antyder, at der er en sundhedsfremmende essens i denne måde at tilgå mennesker på.
Reiki hviler på tre hovedprincipper:
Reiki-behandlere tror på, at hvert levende væsen er omgivet af, og indeholder, en universel livsenergi, som er essentiel for velvære og sundhed.
Under en Reiki-session fungerer behandleren som en kanal for denne energi og dirigerer den gennem sine hænder til personen, der modtager behandlingen.
Reiki bruges typisk med en række håndpositioner, som enten placeres direkte på eller lige over klientens krop.
Behandleren vil bl.a. fokusere på kroppens syv centrale energicentre (også kendt som chakraer), som påvirker vores fysiske, emotionelle og spirituelle balance. Derudover fokuseres på meridianpunkter og øvrige relevante steder på kroppen. Herved styrkes kroppens evne med andre ord til at regulere og hele sig selv.
Reiki er et formidabelt værktøj til selvudvikling, hvad enten du modtager healing som klient, eller er sprunget ud i at lære Reiki.
Er du interesseret i at udforske Reiki og blive klogere på potentialet for healing, der ligger i os alle, så kan du nemt komme i gang.
Her er nogle trin til, hvordan du kan starte din rejse med energiarbejde:
Skrevet af Simon Schwarz | Kropsterapi i København med speciale i stress og traumer
Reikimester Esther Økær siger tusind tak til kropsterapeut Simon Schwarz for dette spændende gæsteindlæg om Reiki som selvudvikling
“Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er”
Den sætning har jeg hørt mange gange. En person er måske netop startet i et nyt job. Allerede fra starten af går det forrygende for hende/ham. Der kommer positive tilbagemeldinger fra chefen, og han/hun har allerede et godt forhold til sine kollegaer.
Så kunne alt jo være såre godt – MEN det er det ikke. Hver gang dette fantastiske menneske får nogen som helst form for ros – tænker han/hun: “Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er”.
Jeg har selv været der
Jeg har selv været der selv. Inden jeg valgte anderledes, havde jeg flere “karrierejobs”. Der var især et, hvor jeg blev ansat i en kæmpestor amerikansk virksomhed som den udenlandske administrerende direktørs personlige assistent (eller “Executive Assistant”, som det hedder, hvis det skal lyde lidt “finere”).
Den dag, hvor jeg blev ringet op af rekrutteringsfirmaet og fik at vide, at jeg var blevet udvalgt til stillingen, var jeg ved at falde om. Det vil sige – det startede vel egentligt allerede med, at jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville tage telefonen, når de ringede, for jeg kunne ikke holde ud at tænke på, hvordan det ville være, når jeg fik det forventede afslag. Derfor lod jeg min telefon gå på telefonsvarer. Jeg husker, at det var med bankende hjerte, at jeg aflyttede den bagefter. Og der var det så, at jeg var ved at falde bag over af bare overraskelse. (Ikke så smart – for jeg husker også, at jeg sad i min bil netop på dette tidspunkt).
Derfor startede jeg også med en undren over, at det var netop MIG, som de havde udvalgt til stillingen. Da jeg fik den første evaluering fra min overordnede – den administrerende direktør, blev jeg derfor også overrasket, for han var yderst tilfreds med mig.
Blev jeg så glad? Jo – måske i 10 sekunder. For i 11. sekund kom de tvivlende tanker snigende: “Lige om lidt finder han ud af, at jeg ikke er så god, så han tror, at jeg er. Han finder ud af, at jeg kun lader som om, at jeg er god”. Det gjorde han nu ikke, så jeg kunne have sparet mig mine unødige bekymringer. At jeg så lavede et kraftigt karriereskift et par år efter, er en helt anden historie.
Dårligt selvværd
Grundlæggende handler dette om dårligt selvværd. Som jeg har skrevet om i flere andre blogs, kan man sagtens have en ganske fortræffelig selvtillid – uden at have et særligt godt selvværd. Det var jo netop min gode selvtillid, som udstrålede, at jeg havde styr på tingene – og gjorde, at jeg fik flere fine karrierejobs. Hvordan jeg så havde det, når jeg kom hjem fra jobbet, var en helt anden ting.
Øvelse gør mester
Efter at have praktiseret dette “Imposter syndrom” i en del år og fundet ud af, at selvom jeg ikke selv syntes, at jeg var god nok, var der faktisk en del andre, som syntes det. Og så mange mennesker kunne jeg vel ikke snyde? Det var der, hvor jeg begyndte jeg at øve mig i at tro på, når nogen roste mig. Svært i begyndelsen – men øvelse gør mester.
Kender du selv til denne unødige mangel på tro på, at du kan stole på den ros, du får fra andre mennesker – chefer, kollegaer, venner eller familie?
Så er det NU, at DU også starter med at øve dig i at tro på, at du rent faktisk er rigtig god til det, som du laver.I stedet for at tænke tanken: “Lige om lidt finder de ud af, at jeg slet ikke er så god, som de tror, at jeg er” – skynder du dig at sige “Tak” til personen. Herefter tillader du dig selv at labbe rosen i dig – og mærke tanken: “når de siger det – så er der jo nok noget om det. Jeg er faktisk god, til det, som jeg laver.” Det er ikke bare gjort med dette, naturligvis, men det er et skridt på vejen. Få flere ideer ved at læse mine andre blogs om selvværd, som der er links til nedenfor.
Selvfed?
Lige pludselig en dag – opdager du, at du rent faktisk tror på det. Lige pludselig behøver du ikke en gang andre til at rose dig, før du tror på, at du er god til noget. Du ikke kun tror på det – du ved det. Den negative overbevisning er forduftet. Jeg vil lige understrege, at dette ikke betyder, at du så pludselig ændrer dig til at være selvfed. Med en baggrund som et “Lige om lidt finder de ud af, at jeg ikke er god nok”-menneske – er der trods alt meget langt hen til, hvor du ændrer dig til det komplet modsatte. Faktisk taget er det muligt at nå dertil, hvor der er balance – og det er jo ikke så ringe endda.
Hvornår starter du med at øve dig?
Held og lykke med det!
Links til andre blogs om selvværd
Har du tillid til dit selvværd?
Har du tillid til dit selvværd – del 2
Få selvtillid og selvværd til at følges ad
Slut fred med dit selvværd på 10 måder
Denne blog fra den 3. april 2024 er en opdateret version af bloggen med samme navn, der blev udgivet den 2. marts 2018 af Esther Økær
Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored
Foto: JS Booking
Er du også et af de mennesker, som er “gode” til at slå sig selv oven i hovedet, når du har lavet en “fejl”/sagt noget “forkert? Så kan denne blog være noget for dig.
Bloggen har fokus på selvværd og det med ikke at dømme sig selv for hårdt.
Og der er en helt særlig øvelse, som kan få dig til at forstå, hvorfor du skal stoppe med den hammer.
Hvordan kan du sætte en stopper for det? Læs mere på levlykkeligt.dk ved at klik på dette link: Sådan stopper du med at slå dig selv oven i hovedet.
Følg Esthers blog om personlig udvikling og spiritualitet på Facebook
Namaste
Reikimester Healer og Coach Esther Økær
Bloggen blev første gang udgivet den 26. april 2019
Nøglen til indre ro i julemåneden er i virkeligheden nøglen til indre ro på et hvilket som helst tidspunkt. Læs mere i bloggen på levlykkeligt.dk ved at klikke på dette link
Fra tid til anden kan vi alle have behov for at beskytte os selv for at undgå at blive tappet for energi og blive udmattede.
Gad vide om ikke de fleste kender til, at vi træder ind i et rum og kan mærke, at der er en tung energi fra en eller flere personer, som sidder der. Alt dette kan påvirke os negativt, så vi selv får det dårligt – via udmattelse eller måske oven i købet en tung uforklarlig tristhed eller anden form for ubehag.
I virkeligheden er vi alle udsat for at vores energifelt påvirkes af energi, som kommer fra den kollektive bevidsthed, som vi alle har en del af. Forestil dig al den stress og uro verden over, som har været særdeles relevant i meget lang tid. Den kan vi alle få del i, hvis vi ikke passer på os selv.
Mennesker, som er i tæt kontakt med andre mennesker via deres job kan være særligt udsatte. Mange oplever, at de er udmattede af træthed, når de kommer hjem fra arbejdet. Ja – måske er det ”bare” fordi de har haft travlt – men det behøver det ikke nødvendigvis at være.
Stress er en faktor, der kan medføre, at vi bliver mere sårbare og modtagelige overfor andre menneskers energifelt. Og hvis du er særligt sensitiv, vil du også opleve disse påvirkninger tydeligt.
Vi kan alle opleve perioder i vores liv, hvor vi er mere eller mindre udsatte for disse påvirkninger. Så tro ikke, at du er ”fredet”.
Der sker det, at vores eget energifelt – som vi har rundt om hele vores krop – har opfanget impulser fra det andet menneskes energifelt. Nogle oplever måske endda, at deres energi ligefrem bliver ”spist” af andre mennesker.
Jo tættere på og mere intenst vi er sammen med et andet menneske – jo mere risikerer vi nemlig, at personen (eller hvad der omgiver personen) tapper os for energi. Samtidig med har vi opsamlet det andet menneskes energi, som ikke er forenelig med vores egen. Det vil sige, at vi sådan set kan føle det, som det andet menneske føler eller effekten af det.
Hvad kan vi så gøre, hvis vi er udsat for disse påvirkninger, som dræner os mentalt, fysisk og emotionelt?
Allerførst handler det om at blive bevidst om, hvilke situationer, der udmatter dig. Er det efter at have lavet personlig pleje på beboere på et plejehjem? Eller er det efter at have haft klienter i samtaleterapi eller til healing? Eller er det, efter du har diskuteret med din bror i telefonen? Eller har du lige været over i det stressende indkøbscenter (en af de største energidræbere).
Eller …. ?
Dernæst kan du lære at beskytte dig selv – enten før behovet – hvis du på forhånd er bevidst om det – eller mens du i situationen. Det gøres på flere måder. Jeg vil komme ind på en enkelt metode, som kan gøres hurtigt og nemt. En yderligere fordel er ved denne metode, er, at du stadig er ”til stede” for andre mennesker i stedet for at ”lukke af”, så de vil føle, at du er utilnærmelig. Det vil sige – du er fuldt ud til stede – men samtidig beskyttet.
Du forestiller dig simpelthen, at du trækker en gylden spiral ned igennem din isse – hele vejen ned i gennem kroppen ved indåndingen og tilbage op igennem kroppen ved udåndingen. Denne lille teknik kan faktisk være med til at lave små mirakler. Måske vil du opleve, at du pludselig er i stand til at have samtaler, som du måske tidligere syntes var ubehagelige. Hvis du føler et behov for det, kan du gentage dette et par gange. Jeg har selv brugt spiralen med succes både i forbindelse med meditation eller på vej ind af døren til et lokale.
Den gyldne spiral er kun én af de mange metoder, som kan bruges til at beskytte dit energifelt.
Hvis det er et generelt problem for dig, at du bliver drænet energimæssigt, foreslår jeg, at du lærer en eller flere andre metoder enten fra mig eller en anden instruktør.
Jeg rådgiver og underviser selv i flere former for beskyttelse – bl. a. en meget effektiv beskyttelsesmeditation, som jeg har lært af en shaman for en del år siden. Den lærer jeg altid mine elever på Reiki 1 kursus. Læs mere om min Reiki uddannelse her
Pas på dig selv. Husk, at der kun er én dig!
Bloggen er ikke sponsoreret og er en opdateret version af den oprindelige blog den 23. marts 2018.
Mark Twain: “Jeg har haft masser af bekymringer, hvoraf de færreste er blevet til noget”
Jeg kender selv til at bekymre mig. Da jeg var barn, sad jeg stift i stolen foran hoveddøren og ventede på, at mine forældre skulle komme hjem fra supermarkedet. Jeg bekymrede mig for, om der var sket dem noget. (Det var før mobiltelefonerne blev født).
Som teenager bekymrede jeg mig over kæresterne. “Hvorfor har han ikke ringet endnu?” (Her sad jeg og ventede foran mine forældres fastnettelefon).
Sidenhen fik jeg børn, og så voksede bekymringerne til dimensioner – og bekymringerne blev større og større, efterhånden som børnene blev større.
Jeg kunne ligge hvileløst i min seng i timevis og vente på, at mine teenagesønner endelig satte nøglen i døren. Inden da havde jeg forestillet mig alskens ulykker.
Bekymringens mange ansigter
Bekymringer kan have mange andre ansigter. F. eks. pengebekymringer, jobbekymringer, parforholdsbekymringer, sygdomsbekymringer osv.
Fælles for mange (måske endda de fleste) bekymringer er, at citatet fra Mark Twain ofte gælder. Bekymringerne vokser sig store og virker ægte inden i vores hoveder – men de bliver (heldigvis) sjældent opfyldt.
Hvad sker der med os, når vi bekymrer os på forhånd?
Når vi bekymrer os, mister vi rent faktisk vores evne til at være til stede i nuet. Vi bekymrer os over noget, som vi ikke kender udfaldet af. Vi ved ikke endnu, om der rent faktisk er noget at bekymre os over. Det ved vi først i fremtiden. Det vil sige, at vi mentalt er ude i fremtiden, hvor vi bekymrer os om noget illusionært – som måske aldrig kommer til at ske. Dette kan påvirke os både mentalt, følelsesmæssigt – og endda rent fysisk (hjertebanken, sved m.m.).
Hvad sker der med os, når vi lader være med at bekymre os?
Hvis vi lader være med at bekymre os på forhånd, vil vi være i stand til at nyde nuet meget mere og tage tingene, som de kommer. Sker der så alligevel noget (som vi tidligere måske ville have bekymret os over på forhånd), kan vi handle ud fra dette. Mennesker kan faktisk blive bedre til at træffe gode valg i krisesituationer, hvis de slipper deres vane med at bekymre sig på forhånd.
Hvad kan vi gøre for at undgå at bekymre os?
Se – det ville jo være nemt bare at kunne beslutte sig for at lade være med at bekymre sig på forskud. Der findes da også mennesker, som er i stand til dette. Men for mange kan det være svært at slippe en indgroet “vane”, som de har båret med sig fra barnsben.
Disse to teknikker har dog hjulpet mig i mange situationer, så måske kan du også have glæde af dem:
Teknik nummer 1
Luk dine øjne. Giv dig selv lov til at bekymre dig i et bestemt antal minutter. Sæt en timer på, som kan ringe med en høj lyd, der vil minde dig om, at NU er det tid til at lade være med at bekymre dig. (Du kan sikkert finde en god lyd på din telefon, som er velegnet – hvad enten det er lyden af en syngeskål eller et kraftig hanegal – skal det nok få dig til at reagere).
I det tidsinterval, hvor du har “lov til” at bekymre dig – forestiller du dig, at du kigger ud af et bestemt vindue. Mens du kigger ud af dette særlige bekymringsvindue, skal du virkelig bekymre dig for fuld styrke – se alle scenarier for dig og mærk efter i dit solarplexus (din indre løgnedetektor) imens. Hvis det i virkeligheden kun er din hjerne, som larmer, er der formentligt ikke noget at være bekymret over.
Når din timer/minutur meddeler dig, at NU skal du stoppe med at bekymre dig – så SKAL du stoppe med at bekymre dig. Forestil dig simpelthen, at du nu vender dig om og kigger dig ud af et andet vindue. Dette vindue viser dig et fuldstændigt bekymringsfrit billede. Måske er det et smukt landskab – måske en regnbue – måske en dejlig erindring.
Teknik nummer 2
Luk øjnene. Mærk først, hvor stor din bekymring er på en skala fra 1-10.
Ligesom i slutningen af teknik nummer 2 – ser du nu et fuldstændigt bekymringsfrit billede for dig. Meget gerne et smukt minde. Da jeg lavede øvelsen første gang, så jeg for mig den gang, hvor jeg svømmede sammen med de mennesker, som jeg elsker allerhøjst, i noget vand et smukt sted på Mallorca (uden turister). Jeg så for mig, hvor smukt stedet var. Jeg så for mig de mennesker, jeg elsker, svømme rundt ligeså glade som jeg. Jeg forestillede mig de dufte, der var – de få lyde der var. Og ikke mindst mærkede jeg i hele min krop – hvor fredfyldt og lykkelig, jeg var.
Da denne fredfyldthed og lykkefølelse var allerhøjst (oppe på 10) – lod jeg to fingre berøre hinanden kortvarigt. Dermed fik jeg skabt et anker.
Dette anker er der stadig den dag i dag, så jeg til enhver tid (når jeg husker det), kan lade de to fingre berøre hinanden kortvarigt og mærke den samme fredfyldthed og lykkefølelse.
Det kan tage noget tid at nå til 10 på fredfyldthed/lykke – men så lægger du bare endnu flere gode minder ind i dit anker. Hver gang du “programmerer” dit anker med flere smukke oplevelser/billeder, lader du igen dine to fingerspidser berøre hinanden. Du kan også vælge, at dit anker er et smykke eller en anden genstand, du berører – eller måske en særlig lyd – eller noget helt andet. Vi er alle sammen forskellige – så find dit eget særlige anker. Jeg valgte bare to fingre, fordi de jo altid er lige ved hånden.
Når du har lavet øvelsen, så du er helt oppe på 10 i fredfyldthed, kan du evt. teste, hvor du er på skalaen mht. dine bekymringer. Det er dog ikke altid tilrådeligt, da du måske kan havne i den suppedas igen. Hvis det sker – kan du dog bare berøre dit anker igen – så du kan komme tilbage til fredfyldtheden. Det er dog ikke nødvendigt at gentage hele processen med at programmere med smukke minder osv., for du har jo allerede programmeret dit anker.
Hvad med dig – bekymrer du dig også på forskud?
Læs også om Dr. Mikao Usui’s princip: Bare i dag vælger jeg at være ubekymret
Denne blog er en meget opdateret version af bloggen, som oprindeligt blev skrevet den 27. april 2018