Så sig dog tak!

/2 Kommentarer/i /af

Nogle mennesker siger: “Jeg har ikke noget at være taknemmelig over. Alt går mig imod”

Se det er en overbevisning, som kan være selvforstærkende. Negativt avler negativt – positivt avler positivt. Sådan er det også med taknemmelighed.

Der er nok til alle
Det er faktisk sådan, at Universet er fyldt med overflod. Der er rigeligt til alle.

“Sikken en gang newage-vrøvl”, tænker du måske nu. “Hun har vist læst for meget i “The Secret” (en bog, som er bl. a. er fokuseret på at skabe overflod).

Sandheden er, at jeg kun har skimmet ovennævnte bog, så det er ren og skær erfaring, jeg byder ind med her. De læsere, som læste min blog om mirakler i sidste uge, hvor jeg mirakuløst fik en medisterpølse forærende – på det allermest perfekte tidspunkt – lagde måske mærke til, at jeg skrev, at jeg huskede at være taknemmelig.

Og det er jo netop det, som det hele handler om: Vis taknemmelighed – og du skal få!

Hvem skal jeg være taknemmelig overfor?
Hvad taler hun nu om? Hvem skal jeg sige tak til? Ja – i mit tilfælde kunne jeg jo starte med at sige tak til den søde ekspedient. Dernæst følte jeg mig i det hele taget virkelig taknemmelig over det, som var sket for mig. (Jeg var jo virkelig sulten, som du måske husker).

Hvem du siger tak til  – er underordnet. Ordet “Tak” er nok. Så er det ligegyldigt, om du siger tak til en Gud, Universet, en lykkemønt, din gamle Teddybamse – eller dig selv. Du behøver ikke engang at beslutte dig for, hvem din tak er henvendt til. Den skal nok nå frem til rette sted.

Start med det nemme
De fleste vil kunne finde et eller andet at være taknemmelig over i deres liv:

  • Jeg får mad hver dag
  • Jeg har et sted at bo
  • Jeg har en dejlig familie
  • Solen skinner
  • En regnbue
  • Et lille barn, som smiler til dig
  • En person, som hjælper dig med noget
  • Og ……….

Ren og skær taknemmelighed er nok. Husk at være taknemmelig over småbitte ting, som sker for dig i hverdagen. Måske finder du en 10 krone på jorden: “Tak – så har jeg lige den mønt, jeg mangler til en kundevogn eller en is.” Ved også at være taknemmelig overfor selv (tilsyneladende) små ting – kommer der større og større ting at være taknemmelig over. (Jo – det passer! 🙂 )

Tak på forhånd
Du kan ovenikøbet begynde at sige tak – allerede INDEN du har modtaget noget/oplevet noget, som du ønsker dig. Der er jo f. eks. den kendte med at “bestille” en parkeringsplads på et sted, hvor det normalt er svært at finde en plads. Hver gang jeg husker at gøre det – så er der en plads. Jeg har oven i købet eksperimenteret med at bestille ‘en specifik parkeringsplads ud af mange mulige – og det er også lykkedes – op til flere gange. Og hvordan gør jeg så det? Ved at sige “tak” på forhånd.

Vend negativt til positivt
Nogle gange siger jeg tak for noget, som jeg måske i virkeligheden i første omgang ikke er taknemmelig over. Det gælder f. eks. i dag, hvor jeg kom kørende på motorvejen. Lige da jeg passerer en motorvejsbro rammer en sten min forrude med et stort “klonk”, så der kommer et halvstort stenslag på ruden. Jo – jeg blev ærgerlig – men lige efter ærgrelsen tænkte jeg: “Godt, det var på passagersiden i stedet for førersiden. Nu haster det mindre med at få den repareret. Tak for det.”

Du skal kunne mærke taknemmeligheden
Der er en anden vigtig ingrediens: Følelsen af taknemmelighed. Du skal kunne mærke, at du er taknemmelig – måske som bobler eller en indvendig ro. Det gør nemlig en positiv forskel. Det kan være svært i begyndelsen, men øv dig hver dag i at sige tak for både stort og småt. Måske kan du ikke mærke det i begyndelsen, men efterhånden vil det nemmere.

En sidste ingrediens
Giv slip – giv slip – giv slip. Og se hvad der sker.

Vis taknemmelig overfor stort og småt
Og det gælder virkelig alting. Jo – mere taknemmelig du er for at modtage både stort og småt – jo mere kommer der til dig.

Tror du stadig ikke på det?

Lad mig komme med et eksempel, som måske kan forklare det på en mere jordnær måde:

Du har givet en gave til en person. Personen tager bare imod den – uden at sige tak.

Ok – hvor meget lyst har du så til at give den person en gave en anden gang?

Og prøv så lige at vende den om…….

Kan du se – hvad jeg mener……. ? 🙂

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook her

Store og små mirakler (eller historien om medisterpølsen)

/0 Kommentarer/i /af

Livet er fuld af mirakler.

Hvad er et mirakel?
Hver eneste dag kan du opleve små og store mirakler. Det handler bare om at få øje på dem. Nogle gange sker der noget for dig, som måske i det øjeblik kan føles som “ubetydeligt” – men i virkeligheden har været et mirakel. Det vi allesammen ser som mirakler, er naturligvis:

  • når en person bliver helbredt for en ellers uhelbredelig sygdom
  • når en person bliver reddet fra en ulykke
  • hver gang et barn fødes
  • når et par, som var “dømt barnløse” pludselig alligevel “bliver gravide”
  • Naturens mirakler – som f. eks. grotten på fotoet

Det er nogle af de mirakler, som er nemmest at anerkende som mirakler.

Andre mirakler kan være sværere at få øje på, men de er der. Jeg gør en stor kunst ud af at få øje på miraklerne i mit liv.

Et af mine seneste eksempler på et lille mirakel, føltes kæmpestort for mig.

Medisterpølsen
En eftermiddag havde jeg lige ude at undervise og skulle direkte videre på sygebesøg på et hospital. Desværre havde jeg glemt alt om at tage frokost med, så jeg havde ikke spist siden morgenmaden. Jeg følte mig både sulten og svimmel, og det hjalp ikke at drikke vand. Jeg besluttede mig for at købe noget frugt i hospitalets kiosk, men desværre var al frugten dårlig. “Nå”, tænkte jeg, “så må jeg  prøve at drikke endnu mere vand – for jeg har ikke lyst til slik”. Jeg stillede mig ved kassen for at betale for den gave, jeg havde købt.

I samme øjeblik sagde en af ekspedienterne: “Er der nogen, som har lyst til en medisterpølse? Jeg er kommet til at skære den over i 2 halvdele.”

Se normalt er jeg ikke den den store kødspiser – men jeg var hurtig til at udbryde: “Ja – tak – det vil jeg gerne”.

Denne to-delte medisterpølse reddede resten af min dag. Jeg spiste den med nydelse – og bagefter havde jeg det godt og var parat til at gå på sygebesøg.

Det vigtigste var, at jeg huskede at være taknemmelig.

Hold øje med miraklerne
Husk det: Miraklerne er virkelig overalt. Der er store og små mirakler. Nogle er nemmere at få øje på end andre. Men jeg lover dig: Hvis du først begynder at lægge mærke til dem – så sker de meget oftere (end du tror på lige nu, hvor du læser mine ord om en medisterpølse).

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Styr din utålmodighed!

/0 Kommentarer/i /af

Jeg har ikke altid selv været den mest tålmodige sjæl i verden. Men jeg må sige, at jeg er blevet meget bedre.  Ind imellem kan jeg stadig blive for ivrig efter, at noget skal manifestere sig for mig – men livet har vist mig, at det betaler sig at være tålmodig.

Hvem er utålmodige?
Se dette er meget individuelt. Nogle mennesker har mere tendens til at være utålmodige end andre. Andre hviler så meget i sig selv, at de også er tålmodigt anlagt. Alligevel kan selv de mest tålmodige mennesker ind i mellem få et anfald af utålmodighed. (De er jo også kun mennesker). Nogle er født utålmodige, så de allerede fra barnsben synes, at alt går for langsomt. Andre bliver mere utålmodige som voksne – ofte i forbindelse med at de har meget at se til arbejdsmæssigt eller privat eller begge steder.

Hvorfor bliver vi utålmodige?
Vi bliver utålmodige, hvis vi skal opnå noget, som det går alt for langsomt med at få opfyldt. I virkeligheden kan det handle om hvad som helst:

  • Bilkøer, som ikke rykker sig
  • Køer ved kassen i supermarkedet
  • Ens partner, som tager for lang tid om at gøre dit eller dat
  • Kæresten, som bare ikke dukker op – ligegyldigt hvor mange datingprofiler man har
  • Drømmejobbet, som bliver snuppet lige for øjnene af en, så man skal starte forfra med jobsøgningen
  • eller…… du har sikkert masser af andre eksempler

Hvad sker der, når vi er utålmodige efter at noget skal ske?
Se her kunne jeg bare lave en “copy-paste” fra sidste uges fredagsblog. Der sker nemlig det samme, som når vi bekymrer os på forhånd:

Vi er ikke til stede i nuet!

Hvad sker der, hvis vi lærer at være mere tålmodige?
Udover det åbenlyse, at vi lærer at være mere i nuet, er der mange andre fordele ved at skifte utålmodigheden ud med tålmodighed:

  • Vi får mere jordforbindelse
  • Vi får det bedre både fysisk og mentalt
  • Vi giver ikke næring til en lurende stress, som elsker utålmodighed
  • Vi bliver mere omgængelige for vores omverden – herunder vores partner
  • Vi undgår måske oven i købet fare
  • Vi kan pludselig opdage muligheder, vi ikke så før

Vi kan undgå farer
Jeg kender til folk, som har været utålmodige i trafikken pga. en lang bilkø. De har siddet og ærgret sig over, at de kommer for sent til et vigtigt møde. Senere opdager de, at hvis de var nået frem til tiden, havde de deltaget i et stort trafikuheld eller var blevet trukket ind til siden pga. en trafikkontrol. Da er de pludselig glade for, at de ikke kom så hurtigt frem.

Vi kan opdage muligheder, vi ikke så før
Ved at være tålmodig og ikke have så travlt, opdager vi, at det var det hele værd at vente og lade være med at skynde os. Måske finder vi ud af, at vi møder en gammel bekendt, som vi ikke har set længe, som vi ikke ville have mødt, hvis kassekøen havde været kortere. I stedet for at kaste os ud i håbløse forhold, som vi på forhånd ved er håbløse, venter vi tålmodigt og vupti en dag er han eller hun der – og så er vi ikke i tvivl. Og drømmejobbet er selvfølgelig ikke det, som vi gik glip af. Det skal nok komme, når vi er klar til det. Når vi er tålmodige og i nuet – har vi meget nemmere ved at få øje på de alternative muligheder, når de kommer.

Hvis du er tålmodig – opnår du det allerbedste – stol på det!

Og du kan jo starte med at være tålmodig med dig selv 🙂

Sneglen
Se på den pragtfulde snegl på fotoet. Den strækker hals. Den kan se sit mål – og så lunter den stille og roligt og meget TÅLMODIGT videre. Og – den når frem i tide. (Tak til fotografen, som helst vil forblive ubekendt).

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Forårsbobler

/0 Kommentarer/i /af

Kender I det, at man føler forårsboblerne boble rundt i hele kroppen?

Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg ser foråret spire frem. Knopper og tidlige forårsblomster bebuder, at NU – lige nu er foråret her endelig. Ja – det var længe undervejs. Men NU er det her.

Og det er signalet til, at du nu kan komme ud af dit vinterhi for alvor (se Esthers Fredagsblog Bjørnen sover) og komme i gang igen. Måske er det med praktiske ting i haven. Måske er det dit hjem, som trænger til en gang forårsrengøring. Eller måske er det dig selv, der skal spire med noget nyt.

Find boblerne frem
Men ligegyldigt om det er det ene eller det andet: Nu er det tid til at finde boblerne frem. Ikke nødvendigvis champagneboblerne (selvom det kan give den samme fornemmelse 🙂 ).

Nej – jeg mener de bobler, du har inden i dig, som bare venter på at springe ud og hoppe rundt være glade. Måske indeholder nogle af boblerne nogle projekter, som du har drømt om at gå i gang med længe: At skrive en bog, at lave om i din stue, at plante et figentræ, at starte et firma – eller måske at blive forelsket.

Jeg har da ingen bobler indeni
Siger du virkelig det? Er du helt sikker? Måske du bare ikke har lagt mærke til dem endnu. Hvis du har svært ved at finde dem – så gå ud i naturen – og ikke kun i 5 minutter. Nej – gå ud og gå en lang tur og tag det hele ind. Se alle de dejlige spirende træer og forårsblomster.

Kan du stadig ikke mærke boblerne? Ok – så gå hjem og lav dig et dejligt boblebad. Eller køb en flaske sæbebobler. 🙂

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

 

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

 

En kort påskeblog om at være i nuet

/2 Kommentarer/i /af

Se på en kat. Vågner – strækker sig – parat til endnu en dag. En dag, hvor det eneste, det handler om, er at være i nuet og se, hvad der sker. Spise – lege – jage – nyde livet – spinde – hvæse – være sig selv fuldt ud. Det finurlige ved katten er, at selvom den er fuldt til stede i nuet – er den altid parat til at reagere på, hvad livet bringer af farer og fristelser.

Se på det lille barn. Nysgerrigt på livet vågner det op og er parat til endnu en dag. En dag, hvor det eneste, det handler om, er at være i nuet og se, hvad der sker. Lege – prøve grænser af – nyde livet – være sig selv fuldt ud.

Hvornår slap vi det lille barn, som var så fuldt ud i stand til at være i nuet. Måske var nuet ikke hver gang lige fantastisk – men det var det næste måske – og det næste – og det næste….. Men det tænkte vi slet ikke på – for vi var jo bare lige der – lige nu. Hvad der skete lige om lidt – betød ikke noget…..

Lige indtil en dag, det gjorde. Vi begyndte at have forventninger til det næste nu. Og når vi ikke havde forventninger til det næste nu – ærgrede vi os over det forgangne nu.

Tillad dig selv at bruge din påske på at være til stede på samme måde som katten og barnet.

Til stede i dit nu. Mærk, hvordan det gør en forskel på dit samvær med andre levende væsender, at du tillader dig selv bare at være lige NU.

Hav en fantastisk Påske – Livet venter på dig!

Til minde om den dejlige kat Jolene, som forstod at være tilstede i Nuet hele tiden

 

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Har du tillid til dit selvværd? – del 2

/0 Kommentarer/i /af

I sidste uge skrev jeg om forskellen på selvtillid og selvværd – som jo er to forskellige begreber, selvom de samtidig er forbundne til hinanden. Jeg lovede, at jeg ville komme med en af måderne, hvor du ved at opbygge din selvtillid, kan komme nærmere at få et bedre selvværd.

Tålmodighed

Allerede nu, er det vigtigt, at du husker på, at det kræver tålmodighed og hårdt arbejde at få lavet om på nogle dybe overbevisninger omkring dit selvværd. Grundpillen til et dårligt selvværd lægges jo oftest i barndommen. Den slags negative overbevisninger er virkelig groet godt fast på os, for er der noget vi tror på i barndommen, er det hvad vores forældre og omgivelser præger os med på den ene eller anden måde. Det kan nogle gange være små bitte bitte ting, som gør, at vi har fået den idé, at vi ikke er noget værd.

Derfor er det redskab, som jeg vil præsentere dig for nu – kun en del af puslespillet, som skal samles for at få hele DIG frem i billedet. Du kan få øje på, hvilke områder du har selvtillid på – og hvilke du kan få selvtillid på – og har lyst til at få selvtillid på.

Beslutningen

Du starter med at beslutte dig for, at du vil bruge de næste 3 uger på netop denne opgave. Det er vigtigt, at du har tiden til det. Det betyder ikke, at du ligefrem er nødt til at holde ferie eller aflyse alle andre opgaver i din kalender. Du skal bare være bevidst om og klar til at bruge tid hver eneste dag de næste tre uger på at arbejde med dette første skridt mod et bedre selvværd.

Uge 1

På den første dag sætter du dig ned med papir og kuglepen parat. For virkelig at vise, at du er parat til at tro på, at du er noget værd, kan du købe en smuk notesbog udelukkende til dette formål.

Din opgave nu er at skrive alle de ting ned, som du VED, at du er god til. Du skal være helt sikker på, at lige præcis dette er du rigtig god til.

Med dette formål i mente, sætter du dig nu rigtig godt til rette og lukker øjnene. Du beslutter dig for, at når du åbner øjnene, er du parat til at gå i gang med at skrive listen. Sid ca. 10 minutter og læg mærke til din vejrtrækning. Du tillader tankerne at komme og gå – uden hverken at invitere dem eller afvise dem. Måske vil du allerede her opleve, at du får input fra dit sind, som fortæller dig, hvad du er god til – måske vælger dit sind “bare” at lade op.

Når de 10 minutter er gået, åbner du stille og roligt dine øjne og starter med at skrive din liste.

Jamen – jeg synes ikke, at jeg er god til noget som helst. Se – her tager du fejl. Det behøver nemlig ikke at være “store” ting, du er god til. Alt – og jeg mener virkelig – alt kan bruges. Her er lidt eksempler på “stort og småt”:

Jeg er god til at undervise
Jeg er god til at lytte
Jeg er god til at køre bil
Jeg er god til at være en god mor for mine børn
Jeg er god til at synge
Jeg er god til at pudse vinduer

På denne måde kan din liste blive meget lang. Og det må den også gerne være. Den skal være så lang som mulig.

Det er denne liste, som du skal arbejde videre med den kommende uge. Du skal tage din fine bog (eller dit papir) med dig allevegne. Når som helst, der er tid til det (men helst mindst en gang i timen), læser du alle sætningerne højt for dig selv. (Man kan godt læse “højt” ved at viske “stumt” til sig selv). Det vil sige: Hvis du f. eks. er på arbejde, kan du tage sætningerne med dig på toilettet. Hvis du i løbet af ugen, kommer i tanke om andre ting, som du VED, at du er god til, tilføjer du dem bare til din liste

Uge 2

Hele uge 2 skal du fokusere på ting, som andre siger, at du er god til. Ting, som du får ros for – MEN som du ikke rigtig selv tror på, at du er god til.

Jeg får aldrig ros, siger du måske. Jo – jo – det gør du garanteret. Igen handler det om at huske både de store og de små ting. (Kig på eksemplerne fra uge 1).

Processen i uge 2 er den samme som i uge 1. 10 minutter med en “mindful meditation” – og derefter skriver du alt ned i din bog/på dit papir. Det vigtige er, at du skriver udsagnene, som om de allerede er sande for dig. Som om du rent faktisk tror på, at de er sande.

Udfordringen denne uge bliver nok lidt sværere end sidste uge – for denne uge handler det jo netop om ting, som du ikke selv tror på, at du er god til. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at du læser listen “højt” for dig selv mange gange pr. dag denne kommende uge. Sørg for, at du virkelig lader ordene komme ind og røre det inderste af dig. Se hvad de gør ved dig – og tillad dette. Gør det igen og igen og igen – og du vil kunne opdage, at du efterhånden tror mere og mere på flere af tingene. Du har faktisk fortjent rosen. Du er så god, som de andre tror du er. Efterhånden som du tror på flere og flere af de udsagn, der står på liste 2 – kan du overføre/kopiere dem til liste 1. Du sætter et hak ud for udsagnet på liste 2 – og skriver udsagnet på liste 1.

Fortvivl ikke, hvis du ikke har fået sat hak ud for hver eneste udsagn på liste 2. Det kræver som sagt hårdt arbejde og tålmodighed, og du kan altid gentage processen på et senere tidspunkt.

Uge 3

Den sidste uge skal du fokusere på ting, som du godt kunne tænke dig at blive god til. Dette kan være ALT muligt – lige fra, at du gerne vil blive god til at sylte rødbeder til at flyve rumraket.

Det vigtige her er, at du skriver udsagnene, som om du allerede er god til dem – igen efter en 10 minutters mindfulness meditation. Og ja – her kan tidsperspektiverne måske være lidt længere – men det kan på den anden side også godt være, at du pludselig finder ud af, at et udsagn egentlig hører til på liste 2 – og så er den ikke langt fra at havne på liste 1. Gentag – gentag – gentag – som i uge 1 og uge 2.

Når de 3 uger er gået, sætter du dig ned og ser, hvor langt du er nået. Fik du rent faktisk flyttet nogle punkter højere op på listen?

Andre redskaber

Som nævnt findes der mange andre redskaber, som kan føre til et øget selvværd. Hvis du ønsker at få flere redskaber til at arbejde aktivt med dette – kan mit nye kursus måske være noget for dig:

Jeg kalder naturligvis mit nye selvværdskursus for:

“Har du tillid til dit selvværd”

Det første weekendkursus finder sted lørdag den 2. juni 2018 og søndag 3. juni 2018 til en særlig introduktionspris på kr. 1200,- pr. deltager. Læs mere om kurset her.

Følg Esthers blog om personlig udvikling og spiritualitet på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

Har du tillid til dit selvværd?

/0 Kommentarer/i /af

Sidste uges fredagsblog handlede om at tro på, at når du får ros fra andre – er det ok at tage rosen til sig. Det er ok stole på, at du fortjener den. Bloggen fortalte om personer, som udviste selvtilllid i deres job og fik masser af ros. Desværre gjorde deres dårlige selvværd det vanskeligt for dem at tro på, at de var så gode, som andre sagde.

Mange mennesker tror, at selvtillid og selvværd er det samme. Det er det ikke. En person kan sagtens have masser af selvtillid – men intet selvværd.

Hvordan hænger det så sammen?

En sprudlende kvinde står og holder foredrag.  Hun tryllerbinder hele salen. Wow – tænker tilskuerne. Hun har da masser af selvværd….. Måske – ja – men ikke nødvendigvis. Hun har helt sikkert masser af selvtillid. Hun viser tilskuerne, at hun har fuld tillid til det, som hun laver. Men hun behøver ikke nødvendigvis også at have et godt selvværd. Hvad folk i salen ikke ved, er, at hun efter hendes blændende foredrag går hjem og sidder og føler sig ensom og værdiløs. – Måske fordi hun ikke har nogen venner – eller fordi hun ikke kan tiltrække en ordentlig kæreste – eller af en tredie årsag.

Og så er der manden, der har haft det samme job i 20 år, som han mestrer nærmest til perfektion. Han har fuld tillid til, at han er i stand til at udføre jobbet tilfredsstillende. Også han har masser af selvtillid – hvad jobbet angår. Men indvendigt er måske han ked af det. Han føler, at han ikke dur til noget som helst andet i livet. Også han mangler selvværd.

Et godt selvværd hænger ikke nødvendigvis sammen med succes. En succesfuld direktør kan have et mindre selvværd end en person, som er på kontanthjælp. At have selvtillid i job kunne godt medvirke til forøget selvværd. Men desværre hænger det ikke altid sådan sammen.  At have selvtillid kan være et godt skridt på vejen til at opnå selvværd – men desværre er det ikke nogen garanti. Det kan kræve megen øvelse og aktiv personlig udvikling, før selvtillid fører til et godt selvværd.

Til gengæld vil jeg vove den påstand – at hvis en person har et godt selvværd – har han/hun også en god selvtillid.

Personer med et godt selvværd er gode til at tage imod ros, men hvis de ikke får ros, mister de ikke modet alligevel. De mister heller ikke modet, selvom der er noget, som de ikke kan finde ud af. De accepterer sig selv med alle de “fejl/mangler”, som følger med dét at være menneske.  Selvom du ikke er god til at stå på ski, er det ok. Du er god til så meget andet.

F. eks. er du god til at være netop DIG.

Næste uge vil jeg komme ind på, hvordan du ved at opbygge din selvtillid – kan komme nærmere på at føle selvværd.

Følg Esthers blog om personlig udvikling og spiritualitet på Facebook

Photo: Michael Mächtlinger, Freeimages

Dette indlæg er ikke sponsoreret/the contents of this blog have not been sponsored

 

Gemsehopper – Gemsehopper – alle mobber del 4 ud af 4

/0 Kommentarer/i /af

Jeg vil starte, hvor jeg sluttede min blog i sidste uge. Er det ok at mobbe et andet menneske og holde ham/hende udenfor en gruppe – fordi han/hun er “mærkelig” eller “anderledes”? Er det ok at dømme en person ude – i stedet for at dykke lidt ned dette med-menneske og lære ham/hende dybere at kende?

Måske ville vi så finde ud af, at han/hun ”bare” er et menneske, som vi selv – og egentlig ikke mere ”mærkelig” og ”anderledes” end os.

Hvad der sker, er rent socialpsykologisk fuldstændig “naturligt”. Vi kender det fra dyrenes verden, hvor der er en alpha-han, som bestemmer over hele resten af flokken. Nogle af de svageste i flokken kan risikere at blive udstødt, hvis de ikke forstår at tilkæmpe sig magt.

Det samme gør sig gældende i menneskenes verden, når et andet menneskes dømmes ude.

Ofte anspores mobning af en enkelt alpha-person, som gerne er stærk og magtfuld. Personen har karisma, autoritet og popularitet. Alpha-personen er god til at samle andre personer omkring sig. Personer, som ser op til ham/hende. Det, som så sker – ganske naturligt – er, at alpha-personens meninger efterhånden adopteres, accepteres og udleves af flokken omkring alpha-personen.

Hvis alpha-personen vender det hvide ud af øjnene overfor “mobbeofferet”, gør flokken det også. Hvis alpha-personen sukker opgivende af “mobbeofferet”,  gør flokken det også. Hvis alpha-personen ignorerer “mobbeofferet”, gør flokken det også. Hvis alpha-personen skubber fysisk til en person uden for inderkredsen – er der ingen, som protesterer. Og så videre……

Flokken, som slutter tæt op omkring alpha-personen, er – bevidst eller ubevidst – medløbere. Hvis vi forestiller en stor flok, hvor alpha-personen er i midten – er der en kreds af de mest intense medløbere helt tæt på alpha-personen. Denne kreds kan så være omgivet af endnu en kreds af medløbere. De sidstnævnte medløbere er måske ikke ligeså intense, men smutter ind imellem ud af flokken og interagerer med andre udenfor flokken – måske oven i købet med “mobbeofferet”. Måske kan de endda kan lide “mobbeofret”, men har bare ikke modet til at vise det – fordi det er så lunt og godt at være tæt på alpha-personen. Endelig kan der også være den årsag, at de er ganske uvidende om, hvad det er der sker.

Ovenstående scenarie kan ses både i børnenes verden og i de voksnes verden. For der er ingen bestemt alder, hvor mobning er mere “in” end i andre aldre.

Hvad skal der til for, at vi stopper med at mobbe andre? Hvad skal der til for, at vi stopper med at blive medløbere pga. fascination over, at en alpha-person vil have os tæt på?

Hvornår begynder forældrene at lære deres børn, at det ikke er ok at mobbe andre børn og holde dem udenfor? Jeg kender nogen, som var ude for, at forældrene til deres barns skolekammerater ikke ville have barnet hjem til sig, fordi barnet var anderledes.

Jeg vil slutte mig til debatten, som kører i medierne omkring mobning. Hvis vi skal have et samfund, som vi kan være stolte af at levere videre til vores børnebørn – er det NU, at vi skal mobningen til livs. Hvad enten det handler om børnemobning eller voksenmobning.

Hvad har I gang i – forældre! Kom nu op af lænestolene og lær jeres dejlige børn noget om moral – etik og respekt overfor andre mennesker – før det er for sent, og jeres børn ender som alpha-personer, som samler medløbere til at mobbe andre og holde dem udenfor fællesskabet.

Og I lærere – som stadig ikke har forstået, at andre folks børn tilbringer det meste af deres liv sammen med jer. I har et ligeså stort ansvar, som forældrene. Jeg ved godt, at der er mere fokus på mobning i skolerne nu – men der er stadig mangler.

Og I voksne mennesker, som synes, at voksenmobning er helt i orden. I skulle skamme jer. Det er jer, som er rollemodeller for jeres børn – og hvor fører det så lige hen?

Selvom en person er ”mærkelig” eller “anderledes” er det ikke et adgangskort til at mobbe personen og holde ham/hende udenfor. Hverken når det drejer sig om et barn eller en voksen.

Mobning er aldrig ok – hverken børne-mobning eller voksenmobning!!!!

For den nysgerrige, som måske stadig ikke har regnet det ud:

Jeg er Gemsehoppers datter. Min dejlige far – som naturligvis ikke hedder Gemsehopper – fik revanche mange år efter, hvor han tilfældigvis mødte gymnastiklærerens datter. Efter mødet med min far gik hun hjem og ”revsede” sin egen far.

Og jeg selv – jeg har overlevet det hele – er blevet klogere og bedre til at sige ”pyt”.

Og – ja – jeg er stadig både mærkelig og anderledes – men det er jeg egentlig stolt af.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig.

Indholdet af denne blog er ikke sponseret / the contents of this blog have not been sponsored

Photo: free images/Photographer Ponnu Chakkara

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Gemsehopper – Gemsehopper – alle mobber – del 3 ud af 4

/0 Kommentarer/i /af

Da vi forlod Gemsehoppers datter sidste uge, havde hun haft nogle år, hvor ingen havde opdaget, at hun var mærkelig. Gemsehoppers datter var blevet voksen. Hun havde klaret mange andre udfordringer i livet, som havde været med til at gøre hende stærk.

Derfor havde Gemsehoppers datter da også en masse styrke med sig i rygsækken, da hun mødte denne nye voksne og meget stærke klike. Denne stærke klike var stærk pga. den meget stærke klikeleder.

Klikelederen var en meget kløgtig mand og opdagede derfor hurtigt Gemse­hoppers datters hemmelighed. Klikelederen så, at Gemsehoppers datter var mærkelig.

Klikelederen var dog også en meget listig mand. Først lod han, som om Gemsehoppers datter ikke var spor mærkelig. Klikelederen viste hende, at hun var velkommen i den store stærke klike.

Klikelederen var god til at lade sig som, at han ikke synes Gemsehoppers datter var mærkelig.

Selvom Gemsehoppers datter allerførst havde haft nogle lidt negative forudanelser omkring klikelederen, troede hun nu, at det bare var indbildning. Hendes ellers stærke intuition havde nok fejlet denne gang. Gemsehoppers datter troede på, at dette ikke var en klike, men en gruppe af spirituelle mennesker. En gruppe mennesker, som virkelig så hende som ligesindet. Det skulle dog snart vise sig, at hendes første intuition havde talt sandt: Hun havde her mødt en klike, som var endnu stærkere end nogensinde før……

Og sådan kunne jeg forsætte fortællingen om Gemsehopper og hans datter i det uendelige.

Spørgsmålet er så bare: Skal den fortsætte?

Skal vi mennesker fortsætte med at mobbe og blive mobbet fra vugge til grav?

Overdriver du nu ikke lidt – Esther?

Måske – men har du ikke hørt om forældre, som giver mere opmærksomhed til det ene barn frem for de andre? Chefer og medarbejdere, som fryser en kollega ud, så han/hun går ned med stress? Eller ældre beboere på et plejehjem, som ikke har lyst til at sidde sammen med gamle Yrsa, fordi hun savler, når hun spiser?

Alt sammen mobning i større eller mindre grad.

Sandheden er, at vi alle sammen har prøvet at mobbe andre – mere eller mindre ubevidst.

Jeg protesterede højlydt, da en ekskæreste påstod dette overfor mig for et par år siden. ”Nej – jeg har aldrig mobbet nogen.”

Siden måtte jeg efterrationalisere. Var dette nu i virkeligheden den fulde sandhed?

Hvad med Jørgen i folkeskolen, som jeg og en veninde havde ringet til fra en telefonboks og drillet?

Og hvad med de gange, hvor jeg selv har syntes, at nogen var ”mærkelig”. Jo – jeg bliver flov, når jeg tænker på det. Ganske vist mener jeg ikke, at jeg har direkte mobbet nogen – altså lige bortset fra Jørgen – (undskyld Jørgen). Men selve tanken om, at et andet menneske er mærkelig, er jo ikke en positiv tanke. Der er ingen, som kender netop dette menneskes baggrund og personlige lidelser.

Spørgsmålet er, om dét, at en anden person er ”mærkelig”, berettiger andre personer til at mobbe ham/hende? Er det ok at holde et andet menneske udenfor en gruppe – bare fordi han/hun er ”anderledes”?

Hvad mon der ville ske, hvis vi dykkede lidt ned i dette med-menneske – og inviterede hende/ham indenfor i vores gruppe?

Og hvad hvis kliker blev afskaffet og erstattet med åbne fordomsfri grupper?

Læs mere næste uge og giv gerne din egen mening til kende – hvad enten du er enig eller uenig med mig.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

 

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/the contents of this blog have not been sponsored

Photo Free images – R J

Gemsehopper – Gemsehopper – alle mobber – del 2 ud af 4

/0 Kommentarer/i /af

Da vi i første afsnit pausede historien om Gemsehopper, var han lige blevet voksen og gift med en dejlig kvinde.

Ganske kort tid efter brylluppet – på en kold februarmorgen blev Gemsehoppers datter så født.

Også hun var elsket – og hun havde 10 lykkelige og ubekymrede år – lige indtil den dag, hvor hun 10 år gammel skulle starte i en ny skole med helt nye kammerater.

I samme øjeblik hun trådte ind – mærkede hun de stirrende blikke fra hendes kommende klassekammerater. Allerede her i 4. klasse var der skabt kliker. Kliker, som var svære at trænge igennem for nye børn som Gemsehoppers datter. Gemsehoppers datter var sød og smilende og dygtig i skolen, men det blev ved med at være svært at få en plads  i klikerne. Heldigvis var der to andre piger i klassen, som heller ikke havde vundet en klike-plads, så Gemsehoppers datter blev gode venner med dem.

Sådan gik der nu igen nogle år af Gemsehoppers datters liv. Det var tid til at komme i realklassen. Gemsehopper glædede sig – lige til den dag, hvor hun fandt ud af, at hun skulle gå i klasse med pigerne fra parallelklassen. De piger, som hun allerede kendte fra gymnastiktimerne. De piger, som hånede hende i gymnastiktimerne, fordi hun løb mærkeligt og ikke kunne gribe bolden. De piger, som altid fik lov at vælge hold – og aldrig valgte hende (med lærerens accept).

Gemsehoppers datter blev væltet omkuld af en endnu stærkere klike, som var ligeså svær at vinde en plads i. Gemsehoppers datter forsøgte at gøre sig usynlig. Hun forsøgte at gøre sig synlig. Hun forsøgte at være sjov. Hun forsøgte at være dygtig. Hun forsøgte at være ulydig. Hun forsøgte at svare igen.

En dag troede hun, at hun vundet en klikeplads. Hun mødte lidt senere til danskundervisningen, og da hun trådte ind i klassen, blev hun mødt af klapsalver fra hendes klassekammerater. ”Nej – hvor er du god til at skrive.” ”Sikken en god historie”. Dansklæreren havde valgt hendes fravær til at læse op af en stil, hun havde skrevet. Gemsehoppers datter blev glad og stolt. Endelig!

Næste dag blev hun hængt op i knagerækken af hovedkliken og måtte hænge der, lige til en lærer kom forbi og hjalp hende ned.

Glæden var stor hos Gemsehoppers datter, da hun blev erklæret egnet til gymnasiet allerede efter 2. real. Hun skulle starte på Nysproglig linie, og hun havde store lyse forventninger. Disse brast dog hurtigt.

Det var nærmest – som om den samme type klike havde forfulgt hende – kun med lidt andet indhold. ”Jeg kan altså ikke lide hende”, hørte Gemsehoppers datter de altid modeklædte piger i klassen hviske til hinanden.

Gemsehoppers datter var mærkelig – meget mærkelig. Hun vidste det godt, men selvom hun forsøgte ikke at være mærkelig, hjalp det ikke. Hun blev ved med at være mærkelig. Hun havde en god veninde, og det hjalp noget. Men veninden var ikke mærkelig, så hun havde adgang til hovedkliken. Veninden kom til lidt flere fester end Gemsehoppers datter, og hun blev ikke valgt som den sidste til gymnastik.

Som Gemsehopper – voksede Gemsehoppers datter også op og fik succes. Hun klarede sig godt arbejdsmæssigt, fik mand og børn, og hun havde gode venner.

I mange år var der ingen, som vidste, at Gemsehoppers datter var mærkelig. Lige indtil en dag, hvor det hele ændrede sig igen ……..

Læs mere om Gemsehoppers datter i afsnit 3 i næste uge.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig

 

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored

Freeimages Photographer
Flavio Takamoto