Så ryd dog op …

Det var noget, vores mødre sagde til os, da vi var børn – og som vi gentager til vore egne børn.

Men hvad med dig selv? Er du god til selv at få ryddet op?

Hvorfor blander hun sig nu i det?

Simpelthen fordi det kan betyde noget for vores velbefindende.

Hvis det roder udvendigt – roder det også indvendigt
Noget af et postulat – ja måske. Men prøv det lige af selv. Du har en kæmpe opvask stående efter et hyggeligt middagsselskab. Opvaskemaskinen virker ikke – eller også er den ikke-eksisterende (som hos mig).

Hvordan har du det, når du ser denne opvask? Er du fyldt med glæde og og ny energi? Eller træt og lad og energiforladt?

Og hvordan har du det så, når du har klaret opvasken – hvad enten det alligevel er lykkedes dig at få tingene i opvaskemaskinen – eller du har klaret opvasken i hånden?

Lettet – opløftet – energifyldt? Det kan godt være, at du så har noget andet, du skal tage dig af bagefter – men et skridt ad gangen.

Det gælder ikke kun opvask
Nej – det gælder også al anden oprydning og rengøring: Dynger af vasketøj – bunker af papirer – pulterkammer-rod (som er et kapitel for sig).

Inden det er klaret: Tungsind. Bagefter: Opløftet lettet stemning.

Depression, stress m.m.
For at vende tilbage til mit tidligere postulat: Hvis det roder udvendigt – roder det også indvendigt.  Det er et faktum, at det absolut ikke er helbredende for en person, som f. eks. er deprimeret eller stressfyldt, hvis det roder i hjemmet. Problemet her er så, at hvis en person er deprimeret eller stresset, har han/hun heller ikke overskud til at tage sig af den slags. Dette kan så betyde, at det hele eskalerer: Rodet bliver værre – depressionen/stressen forværres. Det bider sig selv i halen.

Forebyggelse
Se ovenstående var et såkaldt “i værste fald” tilfælde, og det skal jo helst ikke komme så langt som det. Hvis det bliver så slemt, er det sådan set bare at håbe, at personen har nogle gode pårørende/ venner, som kan hjælpe med at klare i hvert fald det rent praktiske.
Men kan du mon selv forebygge, at dette sker? Jeg vil sige det sådan: Alt ting hjælper.

Feng Shui
Nu vil jeg ikke komme alt for meget ind på dette område, da jeg ikke er specialist. Men Feng shui handler i korte træk om at sørge for, at ens omgivelser energimæssigt er optimale – dvs. i harmoni og balance, så du selv har det bedst muligt og får flest mulige positive potentialer.

  • Der er ryddet op alle synlige steder
  • Der er ryddet op alle “usynlige” steder
  • Der er taget hensyn til forskellige indretningsmæssige detaljer

De synlige steder
De er jo nemme nok at få øje på. Alt hvad du ser med det blotte øje. Er alt i harmoni og balance efter DIN mening? Se det er jo netop det, som er det vigtige her: Selvom det i ANDRES øjne roder i dit hjem – er det jo ikke sikkert, at DU synes, at det roder. Og det er jo det, det kommer an på. Trives du med masser af nips allevegne og bunker af dit og dat – så er det jo ikke rod for dig.

De usynlige steder
Her taler jeg f. eks. om skabe og pulterrum/kælderrum/loftsrum. Hvis du rydder op netop disse steder, som er ellers ikke er synlige – kan du ofte virkelig mærke, at det rykker indvendigt. Du kan føle, at du selv “kommer på plads” rent energimæssigt. Og selve processen med gradvist at få ryddet mere og mere op kan virke opløftende i sig selv.

Indretningsmæssige detaljer
Feng shui kører med nogle “systemer”, der bl. a. handler om, at en bolig er delt op i en såkaldt bagua – med felter/områder for forskellige livsområder (f. eks. parforhold, rigdom, karriere osv.). På de enkelte områder kan man så tilføre genstande/farver for at forstærke energien.
Der er forskellige Feng Shui systemer, så prøv at google lidt selv, og se, hvad du synes passer til dig.

Vi er alle forskellige
Den gang mine børn var små, havde jeg nogle gange besøg af nogle veninder, som var vildt forargede over, at jeg lod mine børn rode på deres værelser. Jeg prøvede at forklare dem, at mine børns værelser var deres egne “huler”, så de måtte selv bestemme. Se dette betød ikke, at de aldrig fik ryddet op – for ind i mellem tog vi en ordenligt omgang og fik ryddet op i fællesskab. Så gjorde vi det til en leg i stedet for. Og jo – de fik også gjort rent 🙂

Vi må acceptere hinanden
Og sådan kan mange voksne også have det. Ligesom andre kan have det sådan, at de er nødt til at have det fuldstændig perfekt hele tiden.

Husk nu det: Vi har alle lov til at have vores forskellighed. Alt er ok.

Hvordan er jeg selv? Jeg elsker orden – men jeg har det ofte med at komme til at lægge nogle ting et forkert sted “bare lige et øjeblik”. Og ja – det kan dreje sig om mange forskellige ting – og så roder det pludselig. Så tro mig: jeg taler af erfaring. 🙂

Skal du til at rydde op nu – eller?

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og vær sikker på at få alle mine blog-indlæg.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

IKKE SPONSORERET

Smil til verden ……

“Smil til verden – og verden smiler tilbage til dig” – Passer det?

Hvad er han/hun dog ude på
Hvad gør du, hvis en person smiler til dig – helt uopfordret?

  1. Af bar forfjammelske over, at netop han/hun smiler til netop DIG, når du ikke at smile tilbage, før han/hun er forsvundet ud af din verden igen?
  2. Du er overbevist om, at det er en hel anden person, han/hun smiler til, så du vælger at lade være med at smile tilbage for ikke at blive til grin?
  3. Du bryder mig ikke om, at netop denne mand/kvinde smiler til dig, for han/hun er da vist ude på noget – så  så du ignorerer det?
  4. Du smiler tilbage?

Automatsmil
Hvad nu – hvis du begyndte at øve dig på at smile tilbage – helt automatisk – uden frygt – uden jantelov – uden bekymring? Blot en glad forventning om, at det selvfølgelig er dig, han/hun smiler til – og helt uden lumre bagtanker.

Tør du tage udfordringen
Du kunne også gå skridtet videre – og være den, som starter med at smile. Det er en endnu større udfordring – for her “risikerer” du selv at blive “offer” for ikke at modtage et smil tilbage – enten af årsag 1, 2 eller 3. Så her handler det om at lade være med at tage det personligt og i stedet for nyde de små sejre, som vil komme, når du rent faktisk oplever, at du får et smil tilbage.

Hvad kan et smil gøre?
Hvis du modtager et smil, som du tør tage til dig, bliver du løftet og glad, og du kan måske få en følelse af, at resten af din dag er “reddet”. Samtidig kan du rent faktisk opleve, at du får automatsmilet frem, som beskrevet ovenfor. Det lyder måske lidt robotagtigt, men sådan skal det ikke forstås. Selve det at smile kan virke opløftende på krop, sind og ånd. Du kan blive fyldt med glade bobler i brystet, som kan brede sig til resten af kroppen – og hvis du er heldig, holder virkningen et  pænt stykke tid – især hvis du bliver ved med at få smile-anfald. Samtidig kan – på samme måde – et smil fra dig gøre andre mennesker glade og opløftede.

Halvsmilet – en øvelse
Denne meget enkle øvelse kan du bruge til enhver tid – og gerne hvis du føler dig lidt trist:
1. Vær opmærksom på din krop
2. Træk vejret ind, samtidig med at du smiler et lille smil
3. Slap af i læberne ved udåndingen
4. Gentag dette i alt 6 gange
5. Er der bobler nu? Ellers gør du det bare igen

Så nemt kan det gøres. Skynd dig nu ud og smil til nogle mennesker – måske endda nogle du ikke kender – og husk at smil til dig selv – det kan være det hele værd – og det er særdeles smitsomt.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Medicine Walk – hold øje med tegnene

Måske har min opmærksomme læser lagt mærke til, at jeg nu for anden gang benytter en regnbue som ugens blog-foto. Det er sikkert heller ikke den sidste gang.

Skal jeg gå til højre eller til venstre?
I mange år har jeg benyttet mig af regnbuer til at fortælle mig hvilken vej jeg skulle gå i livet. Ofte når jeg har været i tvivl ved en skillevej (og tro mig – der har været mange skilleveje i mit liv) – har jeg bedt om at få vist en regnbue på den ene eller anden vis – hvis jeg skulle vælge at gå til højre i stedet for til venstre i livet (eller omvendt).

Og hver eneste gang er der dukket en regnbue op, når jeg skulle gå til den anførte side. Enten fysisk på himlen,på et foto, i tv – eller som en sang (f. eks. “True Colours”, som jeg har som ringetone på min mobil).

Det virker
Det vildeste jeg indtil dato har oplevet, var for 15 år siden, hvor jeg oven i købet specifikt bad om, at hvis jeg skulle “gøre dette her”, ville min daværende kæreste kalde mig ind med ordene: “Kom Esther – se der er en regnbue”.
Og – yeps – det gjorde han så. Jeg troede knapt mine egne ører – ej heller øjne, da jeg så en fantastisk regnbue skinne i et springvands vandstråler.

Den store udfordring
Se – det lyder så nemt – og det er det egentligt også. Udfordringen ligger blot i at have tillid til, at de tegn, man får er de “korrekte”. Og dette kræver øvelse. Øvelse, som man bl. a. kan gøre på en “Medicine Walk”.

Medicine Walk
Se – nu er det jo ikke kun undertegnede, som beder om hjælp på denne måde. Det er f. eks. et velkendt fænomen indenfor den shamanistiske verden. Ikke kun for at få hjælp til at træffe valg – men også i det hele taget til at få svar på spørgsmål og opnå indsigt.

En medicine walk kan tage lige fra 5-10 minutter – til måske at vare det meste af livet. Min pilgrimsrejse på “El Camino” var også en “Medicine walk” for mig. På den ca. 800 km lange vandring opnåede jeg megen indsigt og modtog mange symboler (også regnbuer). Alt dette vil jeg skrive om i en bog på et senere tidspunkt.

10 minutter
Et eksempel mere på en shamanistisk Medicine walk fra min egen verden, var en shamanistisk workshop med Chris Lüttichau for godt 7 år siden. Her skulle deltagerne på forhånd bestemme sig for, hvad de gerne ville have svar på, hvorefter de skulle gå ud og holde øje med, hvilke svar der dukkede op indenfor 20 minutter.

På det tidspunkt ville jeg gerne flytte til en anden bolig, så mit spørgsmål handlede om netop dette. Der gik – som altid med mig ca. 10 minutter – så kom svaret inde i Assistent Kirkegård. Et stort skilt, hvorpå der stod:
“Gartnerbolig flytter fra 1. marts”.

Og ganske rigtigt – kort tid efter fik jeg et tilbud på min nuværende bolig til indflytning 1. marts.

Bruger du selv tegn og symboler for at guide dig gennem livet? Har du selv været på Medicine Walk?

Ellers skulle du tage og komme afsted. 🙂

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook eller tilmeld dig mit nyhedsbrev på www.reikihealer.dk

Så sig dog tak!

Nogle mennesker siger: “Jeg har ikke noget at være taknemmelig over. Alt går mig imod”

Se det er en overbevisning, som kan være selvforstærkende. Negativt avler negativt – positivt avler positivt. Sådan er det også med taknemmelighed.

Der er nok til alle
Det er faktisk sådan, at Universet er fyldt med overflod. Der er rigeligt til alle.

“Sikken en gang newage-vrøvl”, tænker du måske nu. “Hun har vist læst for meget i “The Secret” (en bog, som er bl. a. er fokuseret på at skabe overflod).

Sandheden er, at jeg kun har skimmet ovennævnte bog, så det er ren og skær erfaring, jeg byder ind med her. De læsere, som læste min blog om mirakler i sidste uge, hvor jeg mirakuløst fik en medisterpølse forærende – på det allermest perfekte tidspunkt – lagde måske mærke til, at jeg skrev, at jeg huskede at være taknemmelig.

Og det er jo netop det, som det hele handler om: Vis taknemmelighed – og du skal få!

Hvem skal jeg være taknemmelig overfor?
Hvad taler hun nu om? Hvem skal jeg sige tak til? Ja – i mit tilfælde kunne jeg jo starte med at sige tak til den søde ekspedient. Dernæst følte jeg mig i det hele taget virkelig taknemmelig over det, som var sket for mig. (Jeg var jo virkelig sulten, som du måske husker).

Hvem du siger tak til  – er underordnet. Ordet “Tak” er nok. Så er det ligegyldigt, om du siger tak til en Gud, Universet, en lykkemønt, din gamle Teddybamse – eller dig selv. Du behøver ikke engang at beslutte dig for, hvem din tak er henvendt til. Den skal nok nå frem til rette sted.

Start med det nemme
De fleste vil kunne finde et eller andet at være taknemmelig over i deres liv:

  • Jeg får mad hver dag
  • Jeg har et sted at bo
  • Jeg har en dejlig familie
  • Solen skinner
  • En regnbue
  • Et lille barn, som smiler til dig
  • En person, som hjælper dig med noget
  • Og ……….

Ren og skær taknemmelighed er nok. Husk at være taknemmelig over småbitte ting, som sker for dig i hverdagen. Måske finder du en 10 krone på jorden: “Tak – så har jeg lige den mønt, jeg mangler til en kundevogn eller en is.” Ved også at være taknemmelig overfor selv (tilsyneladende) små ting – kommer der større og større ting at være taknemmelig over. (Jo – det passer! 🙂 )

Tak på forhånd
Du kan ovenikøbet begynde at sige tak – allerede INDEN du har modtaget noget/oplevet noget, som du ønsker dig. Der er jo f. eks. den kendte med at “bestille” en parkeringsplads på et sted, hvor det normalt er svært at finde en plads. Hver gang jeg husker at gøre det – så er der en plads. Jeg har oven i købet eksperimenteret med at bestille ‘en specifik parkeringsplads ud af mange mulige – og det er også lykkedes – op til flere gange. Og hvordan gør jeg så det? Ved at sige “tak” på forhånd.

Vend negativt til positivt
Nogle gange siger jeg tak for noget, som jeg måske i virkeligheden i første omgang ikke er taknemmelig over. Det gælder f. eks. i dag, hvor jeg kom kørende på motorvejen. Lige da jeg passerer en motorvejsbro rammer en sten min forrude med et stort “klonk”, så der kommer et halvstort stenslag på ruden. Jo – jeg blev ærgerlig – men lige efter ærgrelsen tænkte jeg: “Godt, det var på passagersiden i stedet for førersiden. Nu haster det mindre med at få den repareret. Tak for det.”

Du skal kunne mærke taknemmeligheden
Der er en anden vigtig ingrediens: Følelsen af taknemmelighed. Du skal kunne mærke, at du er taknemmelig – måske som bobler eller en indvendig ro. Det gør nemlig en positiv forskel. Det kan være svært i begyndelsen, men øv dig hver dag i at sige tak for både stort og småt. Måske kan du ikke mærke det i begyndelsen, men efterhånden vil det nemmere.

En sidste ingrediens
Giv slip – giv slip – giv slip. Og se hvad der sker.

Vis taknemmelig overfor stort og småt
Og det gælder virkelig alting. Jo – mere taknemmelig du er for at modtage både stort og småt – jo mere kommer der til dig.

Tror du stadig ikke på det?

Lad mig komme med et eksempel, som måske kan forklare det på en mere jordnær måde:

Du har givet en gave til en person. Personen tager bare imod den – uden at sige tak.

Ok – hvor meget lyst har du så til at give den person en gave en anden gang?

Og prøv så lige at vende den om…….

Kan du se – hvad jeg mener……. ? 🙂

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook her

Store og små mirakler (eller historien om medisterpølsen)

Livet er fuld af mirakler.

Hvad er et mirakel?
Hver eneste dag kan du opleve små og store mirakler. Det handler bare om at få øje på dem. Nogle gange sker der noget for dig, som måske i det øjeblik kan føles som “ubetydeligt” – men i virkeligheden har været et mirakel. Det vi allesammen ser som mirakler, er naturligvis:

  • når en person bliver helbredt for en ellers uhelbredelig sygdom
  • når en person bliver reddet fra en ulykke
  • hver gang et barn fødes
  • når et par, som var “dømt barnløse” pludselig alligevel “bliver gravide”
  • Naturens mirakler – som f. eks. grotten på fotoet

Det er nogle af de mirakler, som er nemmest at anerkende som mirakler.

Andre mirakler kan være sværere at få øje på, men de er der. Jeg gør en stor kunst ud af at få øje på miraklerne i mit liv.

Et af mine seneste eksempler på et lille mirakel, føltes kæmpestort for mig.

Medisterpølsen
En eftermiddag havde jeg lige ude at undervise og skulle direkte videre på sygebesøg på et hospital. Desværre havde jeg glemt alt om at tage frokost med, så jeg havde ikke spist siden morgenmaden. Jeg følte mig både sulten og svimmel, og det hjalp ikke at drikke vand. Jeg besluttede mig for at købe noget frugt i hospitalets kiosk, men desværre var al frugten dårlig. “Nå”, tænkte jeg, “så må jeg  prøve at drikke endnu mere vand – for jeg har ikke lyst til slik”. Jeg stillede mig ved kassen for at betale for den gave, jeg havde købt.

I samme øjeblik sagde en af ekspedienterne: “Er der nogen, som har lyst til en medisterpølse? Jeg er kommet til at skære den over i 2 halvdele.”

Se normalt er jeg ikke den den store kødspiser – men jeg var hurtig til at udbryde: “Ja – tak – det vil jeg gerne”.

Denne to-delte medisterpølse reddede resten af min dag. Jeg spiste den med nydelse – og bagefter havde jeg det godt og var parat til at gå på sygebesøg.

Det vigtigste var, at jeg huskede at være taknemmelig.

Hold øje med miraklerne
Husk det: Miraklerne er virkelig overalt. Der er store og små mirakler. Nogle er nemmere at få øje på end andre. Men jeg lover dig: Hvis du først begynder at lægge mærke til dem – så sker de meget oftere (end du tror på lige nu, hvor du læser mine ord om en medisterpølse).

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Styr din utålmodighed!

Jeg har ikke altid selv været den mest tålmodige sjæl i verden. Men jeg må sige, at jeg er blevet meget bedre.  Ind imellem kan jeg stadig blive for ivrig efter, at noget skal manifestere sig for mig – men livet har vist mig, at det betaler sig at være tålmodig.

Hvem er utålmodige?
Se dette er meget individuelt. Nogle mennesker har mere tendens til at være utålmodige end andre. Andre hviler så meget i sig selv, at de også er tålmodigt anlagt. Alligevel kan selv de mest tålmodige mennesker ind i mellem få et anfald af utålmodighed. (De er jo også kun mennesker). Nogle er født utålmodige, så de allerede fra barnsben synes, at alt går for langsomt. Andre bliver mere utålmodige som voksne – ofte i forbindelse med at de har meget at se til arbejdsmæssigt eller privat eller begge steder.

Hvorfor bliver vi utålmodige?
Vi bliver utålmodige, hvis vi skal opnå noget, som det går alt for langsomt med at få opfyldt. I virkeligheden kan det handle om hvad som helst:

  • Bilkøer, som ikke rykker sig
  • Køer ved kassen i supermarkedet
  • Ens partner, som tager for lang tid om at gøre dit eller dat
  • Kæresten, som bare ikke dukker op – ligegyldigt hvor mange datingprofiler man har
  • Drømmejobbet, som bliver snuppet lige for øjnene af en, så man skal starte forfra med jobsøgningen
  • eller…… du har sikkert masser af andre eksempler

Hvad sker der, når vi er utålmodige efter at noget skal ske?
Se her kunne jeg bare lave en “copy-paste” fra sidste uges fredagsblog. Der sker nemlig det samme, som når vi bekymrer os på forhånd:

Vi er ikke til stede i nuet!

Hvad sker der, hvis vi lærer at være mere tålmodige?
Udover det åbenlyse, at vi lærer at være mere i nuet, er der mange andre fordele ved at skifte utålmodigheden ud med tålmodighed:

  • Vi får mere jordforbindelse
  • Vi får det bedre både fysisk og mentalt
  • Vi giver ikke næring til en lurende stress, som elsker utålmodighed
  • Vi bliver mere omgængelige for vores omverden – herunder vores partner
  • Vi undgår måske oven i købet fare
  • Vi kan pludselig opdage muligheder, vi ikke så før

Vi kan undgå farer
Jeg kender til folk, som har været utålmodige i trafikken pga. en lang bilkø. De har siddet og ærgret sig over, at de kommer for sent til et vigtigt møde. Senere opdager de, at hvis de var nået frem til tiden, havde de deltaget i et stort trafikuheld eller var blevet trukket ind til siden pga. en trafikkontrol. Da er de pludselig glade for, at de ikke kom så hurtigt frem.

Vi kan opdage muligheder, vi ikke så før
Ved at være tålmodig og ikke have så travlt, opdager vi, at det var det hele værd at vente og lade være med at skynde os. Måske finder vi ud af, at vi møder en gammel bekendt, som vi ikke har set længe, som vi ikke ville have mødt, hvis kassekøen havde været kortere. I stedet for at kaste os ud i håbløse forhold, som vi på forhånd ved er håbløse, venter vi tålmodigt og vupti en dag er han eller hun der – og så er vi ikke i tvivl. Og drømmejobbet er selvfølgelig ikke det, som vi gik glip af. Det skal nok komme, når vi er klar til det. Når vi er tålmodige og i nuet – har vi meget nemmere ved at få øje på de alternative muligheder, når de kommer.

Hvis du er tålmodig – opnår du det allerbedste – stol på det!

Og du kan jo starte med at være tålmodig med dig selv 🙂

Sneglen
Se på den pragtfulde snegl på fotoet. Den strækker hals. Den kan se sit mål – og så lunter den stille og roligt og meget TÅLMODIGT videre. Og – den når frem i tide. (Tak til fotografen, som helst vil forblive ubekendt).

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Forårsbobler

Kender I det, at man føler forårsboblerne boble rundt i hele kroppen?

Sådan har jeg det i hvert fald, når jeg ser foråret spire frem. Knopper og tidlige forårsblomster bebuder, at NU – lige nu er foråret her endelig. Ja – det var længe undervejs. Men NU er det her.

Og det er signalet til, at du nu kan komme ud af dit vinterhi for alvor (se Esthers Fredagsblog Bjørnen sover) og komme i gang igen. Måske er det med praktiske ting i haven. Måske er det dit hjem, som trænger til en gang forårsrengøring. Eller måske er det dig selv, der skal spire med noget nyt.

Find boblerne frem
Men ligegyldigt om det er det ene eller det andet: Nu er det tid til at finde boblerne frem. Ikke nødvendigvis champagneboblerne (selvom det kan give den samme fornemmelse 🙂 ).

Nej – jeg mener de bobler, du har inden i dig, som bare venter på at springe ud og hoppe rundt være glade. Måske indeholder nogle af boblerne nogle projekter, som du har drømt om at gå i gang med længe: At skrive en bog, at lave om i din stue, at plante et figentræ, at starte et firma – eller måske at blive forelsket.

Jeg har da ingen bobler indeni
Siger du virkelig det? Er du helt sikker? Måske du bare ikke har lagt mærke til dem endnu. Hvis du har svært ved at finde dem – så gå ud i naturen – og ikke kun i 5 minutter. Nej – gå ud og gå en lang tur og tag det hele ind. Se alle de dejlige spirende træer og forårsblomster.

Kan du stadig ikke mærke boblerne? Ok – så gå hjem og lav dig et dejligt boblebad. Eller køb en flaske sæbebobler. 🙂

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

 

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

 

En kort påskeblog om at være i nuet

Se på en kat. Vågner – strækker sig – parat til endnu en dag. En dag, hvor det eneste, det handler om, er at være i nuet og se, hvad der sker. Spise – lege – jage – nyde livet – spinde – hvæse – være sig selv fuldt ud. Det finurlige ved katten er, at selvom den er fuldt til stede i nuet – er den altid parat til at reagere på, hvad livet bringer af farer og fristelser.

Se på det lille barn. Nysgerrigt på livet vågner det op og er parat til endnu en dag. En dag, hvor det eneste, det handler om, er at være i nuet og se, hvad der sker. Lege – prøve grænser af – nyde livet – være sig selv fuldt ud.

Hvornår slap vi det lille barn, som var så fuldt ud i stand til at være i nuet. Måske var nuet ikke hver gang lige fantastisk – men det var det næste måske – og det næste – og det næste….. Men det tænkte vi slet ikke på – for vi var jo bare lige der – lige nu. Hvad der skete lige om lidt – betød ikke noget…..

Lige indtil en dag, det gjorde. Vi begyndte at have forventninger til det næste nu. Og når vi ikke havde forventninger til det næste nu – ærgrede vi os over det forgangne nu.

Tillad dig selv at bruge din påske på at være til stede på samme måde som katten og barnet.

Til stede i dit nu. Mærk, hvordan det gør en forskel på dit samvær med andre levende væsender, at du tillader dig selv bare at være lige NU.

Hav en fantastisk Påske – Livet venter på dig!

Til minde om den dejlige kat Jolene, som forstod at være tilstede i Nuet hele tiden

 

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Reiki er for alle - Lær Reiki hos Esther Økær

Har du tillid til dit selvværd? – del 2

I sidste blog skrev jeg om forskellen på selvtillid og selvværd – som jo er to forskellige begreber, selvom de samtidig er forbundne til hinanden. Jeg lovede, at jeg ville komme med en af måderne, hvor du ved at opbygge din selvtillid, kan starte din rejse henimod et godt selvværd.

Tålmodighed

Allerede nu, er det vigtigt, at du husker på, at det kræver tålmodighed og hårdt arbejde at få lavet om på nogle dybe overbevisninger omkring dit selvværd. Grundpillen til et dårligt selvværd lægges jo oftest i barndommen. Den slags negative overbevisninger er virkelig groet godt fast på os, for er der noget vi tror på i barndommen, er det hvad vores forældre og omgivelser præger os med på den ene eller anden måde. Det kan nogle gange være små bitte bitte ting, som gør, at vi har fået den idé, at vi ikke er noget værd.

Derfor er det redskab, som jeg vil præsentere dig for nu – kun en del af puslespillet, som skal samles for at få hele DIG frem i billedet. Du kan få øje på, hvilke områder du har selvtillid på – og hvilke du kan få selvtillid på – og har lyst til at få selvtillid på.

Beslutningen

Du starter med at beslutte dig for, at du vil bruge de næste 3 uger på netop denne opgave. Det er vigtigt, at du har tiden til det. Det betyder ikke, at du ligefrem er nødt til at holde ferie eller aflyse alle andre opgaver i din kalender. Du skal bare være bevidst om og klar til at bruge tid hver eneste dag de næste tre uger på at arbejde med dette første skridt mod et bedre selvværd.

Uge 1

På den første dag sætter du dig ned med papir og kuglepen parat. For virkelig at vise, at du er parat til at tro på, at du er noget værd, kan du købe en smuk notesbog udelukkende til dette formål.

Din opgave nu er at skrive alle de ting ned, som du VED, at du er god til. Du skal være helt sikker på, at lige præcis dette er du rigtig god til.

Med dette formål i mente, sætter du dig nu rigtig godt til rette og lukker øjnene. Du beslutter dig for, at når du åbner øjnene, er du parat til at gå i gang med at skrive listen. Sid ca. 10 minutter og læg mærke til din vejrtrækning. Du tillader tankerne at komme og gå – uden hverken at invitere dem eller afvise dem. Måske vil du allerede her opleve, at du får input fra dit sind, som fortæller dig, hvad du er god til – måske vælger dit sind “bare” at lade op.

Når de 10 minutter er gået, åbner du stille og roligt dine øjne og starter med at skrive din liste.

Jamen – jeg synes ikke, at jeg er god til noget som helst. Se – her tager du fejl. Det behøver nemlig ikke at være “store” ting, du er god til. Alt – og jeg mener virkelig – alt kan bruges. Her er lidt eksempler på “stort og småt”:

Jeg er god til at undervise
Jeg er god til at lytte
Jeg er god til at køre bil
Jeg er god til at være en god mor for mine børn
Jeg er god til at synge
Jeg er god til at pudse vinduer

På denne måde kan din liste blive meget lang. Og det må den også gerne være. Den skal være så lang som mulig.

Det er denne liste, som du skal arbejde videre med den kommende uge. Du skal tage din fine bog (eller dit papir) med dig allevegne. Når som helst, der er tid til det (men helst mindst en gang i timen), læser du alle sætningerne højt for dig selv. (Man kan godt læse “højt” ved at viske “stumt” til sig selv). Det vil sige: Hvis du f. eks. er på arbejde, kan du tage sætningerne med dig på toilettet. Hvis du i løbet af ugen, kommer i tanke om andre ting, som du VED, at du er god til, tilføjer du dem bare til din liste

Uge 2

Hele uge 2 skal du fokusere på ting, som andre siger, at du er god til. Ting, som du får ros for – MEN som du ikke rigtig selv tror på, at du er god til.

Jeg får aldrig ros, siger du måske. Jo – jo – det gør du garanteret. Igen handler det om at huske både de store og de små ting. (Kig på eksemplerne fra uge 1).

Processen i uge 2 er den samme som i uge 1. 10 minutter med en “mindful meditation” – og derefter skriver du alt ned i din bog/på dit papir. Det vigtige er, at du skriver udsagnene, som om de allerede er sande for dig. Som om du rent faktisk tror på, at de er sande.

Udfordringen denne uge bliver nok lidt sværere end sidste uge – for denne uge handler det jo netop om ting, som du ikke selv tror på, at du er god til. Derfor er det mindst ligeså vigtigt, at du læser listen “højt” for dig selv mange gange pr. dag denne kommende uge. Sørg for, at du virkelig lader ordene komme ind og røre det inderste af dig. Se hvad de gør ved dig – og tillad dette. Gør det igen og igen og igen – og du vil kunne opdage, at du efterhånden tror mere og mere på flere af tingene. Du har faktisk fortjent rosen. Du er så god, som de andre tror du er. Efterhånden som du tror på flere og flere af de udsagn, der står på liste 2 – kan du overføre/kopiere dem til liste 1. Du sætter et hak ud for udsagnet på liste 2 – og skriver udsagnet på liste 1.

Fortvivl ikke, hvis du ikke har fået sat hak ud for hver eneste udsagn på liste 2. Det kræver som sagt hårdt arbejde og tålmodighed, og du kan altid gentage processen på et senere tidspunkt.

Uge 3

Den sidste uge skal du fokusere på ting, som du godt kunne tænke dig at blive god til. Dette kan være ALT muligt – lige fra, at du gerne vil blive god til at sylte rødbeder til at flyve rumraket.

Det vigtige her er, at du skriver udsagnene, som om du allerede er god til dem – igen efter en 10 minutters mindfulness meditation. Og ja – her kan tidsperspektiverne måske være lidt længere – men det kan på den anden side også godt være, at du pludselig finder ud af, at et udsagn egentlig hører til på liste 2 – og så er den ikke langt fra at havne på liste 1. Gentag – gentag – gentag – som i uge 1 og uge 2.

Når de 3 uger er gået, sætter du dig ned og ser, hvor langt du er nået. Fik du rent faktisk flyttet nogle punkter højere op på listen?

Andre redskaber

Som nævnt, findes der masser af redskaber til at opnå et godt selvværd. Jeg må understrege, at der ikke er noget, der hedder Quickfix. Så selvom det naturligvis kan give dig et godt springbræt at komme på et weekendskursus i at træne dit selvværd, er det vigtigt at vide, at det kræver hårdt arbejde at gå fra at have et dårligt selvværd til at have et godt selvværd. Hårdt arbejde kan for mange også betyde intensiv terapi med et terapeut. Her vil du gravist kunne få taget lag på lag af og finde ind til netop din kerne. Og så vil dit selvværd have mulighed for at spire frem.

Held og lykke på din rejse!

Følg Esthers blog om personlig udvikling og spiritualitet på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret

Opdateret den 1. marts 2025

Har du tillid til dit selvværd?

Mange mennesker tror, at selvtillid og selvværd er det samme. Det er det ikke. En person kan sagtens have masser af selvtillid – men intet selvværd.

Hvordan hænger det så sammen?

En sprudlende kvinde står og holder foredrag.  Hun tryllerbinder hele salen. Wow – tænker tilskuerne. Hun har da masser af selvværd….. Måske – ja – men ikke nødvendigvis. Hun har helt sikkert masser af selvtillid. Hun viser tilskuerne, at hun har fuld tillid til det, som hun laver. Men hun behøver ikke nødvendigvis også at have et godt selvværd. Hvad folk i salen ikke ved, er, at hun efter hendes blændende foredrag går hjem og sidder og føler sig ensom og værdiløs. – Måske fordi hun ikke har nogen venner – eller fordi hun ikke kan tiltrække en ordentlig kæreste – eller af en tredie årsag.

Ingen ved, hvad der sker inden i et andet menneske

Og så er der manden, der har haft det samme job i 20 år, som han mestrer nærmest til perfektion. Han har fuld tillid til, at han er i stand til at udføre jobbet tilfredsstillende. Også han har masser af selvtillid – hvad jobbet angår. Men indvendigt er måske han ked af det. Han føler, at han ikke dur til noget som helst andet i livet. Også han mangler selvværd.

Er succes et kriterie for et godt selvværd?

Et godt selvværd hænger ikke nødvendigvis sammen med succes. En succesfuld direktør kan have et mindre selvværd end en person, som er på kontanthjælp. At have selvtillid i job kunne godt medvirke til forøget selvværd. Men desværre hænger det ikke altid sådan sammen.  At have selvtillid kan være et godt skridt på vejen til at opnå selvværd – men desværre er det ikke nogen garanti. Det kan kræve megen øvelse og aktiv personlig udvikling, før selvtillid fører til et godt selvværd. Jeg kender selv flere succesfulde mennesker i høje stillinger, som samtidig strides med deres selvværd.

Godt selvværd = God selvtillid

Til gengæld vil jeg vove den påstand – at hvis en person har et godt selvværd – har han/hun også en god selvtillid.

Personer med et godt selvværd er gode til at tage imod ros, men hvis de ikke får ros, mister de ikke modet alligevel. De mister heller ikke modet, selvom der er noget, som de ikke kan finde ud af. De accepterer sig selv med alle de “fejl/mangler”, som følger med dét at være menneske.  Selvom du ikke er god til at stå på ski, er det ok. Du er god til så meget andet. De har faktisk ikke engang behov for ros. De hviler så meget i sig selv og deres indre kerne, at det ikke rør dem, om de får ris eller ros.

Det allervigtigste at arbejde henimod er at acceptere dig selv for alle de forskellige facetter du indeholder. Og det kan lade sig gøre.

I næste blog vil jeg komme ind på, hvordan du ved at opbygge din selvtillid – kan komme nærmere på at føle selvværd.

Følg Esthers blog om personlig udvikling og spiritualitet på Facebook

Photo: Michael Mächtlinger, Freeimages

Dette indlæg er ikke sponsoreret/the contents of this blog have not been sponsored

Opdateret den 1. marts 2025