Jeg vil starte, hvor jeg sluttede min blog i sidste uge. Er det ok at mobbe et andet menneske og holde ham/hende udenfor en gruppe – fordi han/hun er “mærkelig” eller “anderledes”? Er det ok at dømme en person ude – i stedet for at dykke lidt ned dette med-menneske og lære ham/hende dybere at kende?

Måske ville vi så finde ud af, at han/hun ”bare” er et menneske, som vi selv – og egentlig ikke mere ”mærkelig” og ”anderledes” end os.

Hvad der sker, er rent socialpsykologisk fuldstændig “naturligt”. Vi kender det fra dyrenes verden, hvor der er en alpha-han, som bestemmer over hele resten af flokken. Nogle af de svageste i flokken kan risikere at blive udstødt, hvis de ikke forstår at tilkæmpe sig magt.

Det samme gør sig gældende i menneskenes verden, når et andet menneskes dømmes ude.

Ofte anspores mobning af en enkelt alpha-person, som gerne er stærk og magtfuld. Personen har karisma, autoritet og popularitet. Alpha-personen er god til at samle andre personer omkring sig. Personer, som ser op til ham/hende. Det, som så sker – ganske naturligt – er, at alpha-personens meninger efterhånden adopteres, accepteres og udleves af flokken omkring alpha-personen.

Hvis alpha-personen vender det hvide ud af øjnene overfor “mobbeofferet”, gør flokken det også. Hvis alpha-personen sukker opgivende af “mobbeofferet”,  gør flokken det også. Hvis alpha-personen ignorerer “mobbeofferet”, gør flokken det også. Hvis alpha-personen skubber fysisk til en person uden for inderkredsen – er der ingen, som protesterer. Og så videre……

Flokken, som slutter tæt op omkring alpha-personen, er – bevidst eller ubevidst – medløbere. Hvis vi forestiller en stor flok, hvor alpha-personen er i midten – er der en kreds af de mest intense medløbere helt tæt på alpha-personen. Denne kreds kan så være omgivet af endnu en kreds af medløbere. De sidstnævnte medløbere er måske ikke ligeså intense, men smutter ind imellem ud af flokken og interagerer med andre udenfor flokken – måske oven i købet med “mobbeofferet”. Måske kan de endda kan lide “mobbeofret”, men har bare ikke modet til at vise det – fordi det er så lunt og godt at være tæt på alpha-personen. Endelig kan der også være den årsag, at de er ganske uvidende om, hvad det er der sker.

Ovenstående scenarie kan ses både i børnenes verden og i de voksnes verden. For der er ingen bestemt alder, hvor mobning er mere “in” end i andre aldre.

Hvad skal der til for, at vi stopper med at mobbe andre? Hvad skal der til for, at vi stopper med at blive medløbere pga. fascination over, at en alpha-person vil have os tæt på?

Hvornår begynder forældrene at lære deres børn, at det ikke er ok at mobbe andre børn og holde dem udenfor? Jeg kender nogen, som var ude for, at forældrene til deres barns skolekammerater ikke ville have barnet hjem til sig, fordi barnet var anderledes.

Jeg vil slutte mig til debatten, som kører i medierne omkring mobning. Hvis vi skal have et samfund, som vi kan være stolte af at levere videre til vores børnebørn – er det NU, at vi skal mobningen til livs. Hvad enten det handler om børnemobning eller voksenmobning.

Hvad har I gang i – forældre! Kom nu op af lænestolene og lær jeres dejlige børn noget om moral – etik og respekt overfor andre mennesker – før det er for sent, og jeres børn ender som alpha-personer, som samler medløbere til at mobbe andre og holde dem udenfor fællesskabet.

Og I lærere – som stadig ikke har forstået, at andre folks børn tilbringer det meste af deres liv sammen med jer. I har et ligeså stort ansvar, som forældrene. Jeg ved godt, at der er mere fokus på mobning i skolerne nu – men der er stadig mangler.

Og I voksne mennesker, som synes, at voksenmobning er helt i orden. I skulle skamme jer. Det er jer, som er rollemodeller for jeres børn – og hvor fører det så lige hen?

Selvom en person er ”mærkelig” eller “anderledes” er det ikke et adgangskort til at mobbe personen og holde ham/hende udenfor. Hverken når det drejer sig om et barn eller en voksen.

Mobning er aldrig ok – hverken børne-mobning eller voksenmobning!!!!

For den nysgerrige, som måske stadig ikke har regnet det ud:

Jeg er Gemsehoppers datter. Min dejlige far – som naturligvis ikke hedder Gemsehopper – fik revanche mange år efter, hvor han tilfældigvis mødte gymnastiklærerens datter. Efter mødet med min far gik hun hjem og ”revsede” sin egen far.

Og jeg selv – jeg har overlevet det hele – er blevet klogere og bedre til at sige ”pyt”.

Og – ja – jeg er stadig både mærkelig og anderledes – men det er jeg egentlig stolt af.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig.

Indholdet af denne blog er ikke sponseret / the contents of this blog have not been sponsored

Photo: free images/Photographer Ponnu Chakkara

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Da vi i første afsnit pausede historien om Gemsehopper, var han lige blevet voksen og gift med en dejlig kvinde.

Ganske kort tid efter brylluppet – på en kold februarmorgen blev Gemsehoppers datter så født.

Også hun var elsket – og hun havde 10 lykkelige og ubekymrede år – lige indtil den dag, hvor hun 10 år gammel skulle starte i en ny skole med helt nye kammerater.

I samme øjeblik hun trådte ind – mærkede hun de stirrende blikke fra hendes kommende klassekammerater. Allerede her i 4. klasse var der skabt kliker. Kliker, som var svære at trænge igennem for nye børn som Gemsehoppers datter. Gemsehoppers datter var sød og smilende og dygtig i skolen, men det blev ved med at være svært at få en plads  i klikerne. Heldigvis var der to andre piger i klassen, som heller ikke havde vundet en klike-plads, så Gemsehoppers datter blev gode venner med dem.

Sådan gik der nu igen nogle år af Gemsehoppers datters liv. Det var tid til at komme i realklassen. Gemsehopper glædede sig – lige til den dag, hvor hun fandt ud af, at hun skulle gå i klasse med pigerne fra parallelklassen. De piger, som hun allerede kendte fra gymnastiktimerne. De piger, som hånede hende i gymnastiktimerne, fordi hun løb mærkeligt og ikke kunne gribe bolden. De piger, som altid fik lov at vælge hold – og aldrig valgte hende (med lærerens accept).

Gemsehoppers datter blev væltet omkuld af en endnu stærkere klike, som var ligeså svær at vinde en plads i. Gemsehoppers datter forsøgte at gøre sig usynlig. Hun forsøgte at gøre sig synlig. Hun forsøgte at være sjov. Hun forsøgte at være dygtig. Hun forsøgte at være ulydig. Hun forsøgte at svare igen.

En dag troede hun, at hun vundet en klikeplads. Hun mødte lidt senere til danskundervisningen, og da hun trådte ind i klassen, blev hun mødt af klapsalver fra hendes klassekammerater. ”Nej – hvor er du god til at skrive.” ”Sikken en god historie”. Dansklæreren havde valgt hendes fravær til at læse op af en stil, hun havde skrevet. Gemsehoppers datter blev glad og stolt. Endelig!

Næste dag blev hun hængt op i knagerækken af hovedkliken og måtte hænge der, lige til en lærer kom forbi og hjalp hende ned.

Glæden var stor hos Gemsehoppers datter, da hun blev erklæret egnet til gymnasiet allerede efter 2. real. Hun skulle starte på Nysproglig linie, og hun havde store lyse forventninger. Disse brast dog hurtigt.

Det var nærmest – som om den samme type klike havde forfulgt hende – kun med lidt andet indhold. ”Jeg kan altså ikke lide hende”, hørte Gemsehoppers datter de altid modeklædte piger i klassen hviske til hinanden.

Gemsehoppers datter var mærkelig – meget mærkelig. Hun vidste det godt, men selvom hun forsøgte ikke at være mærkelig, hjalp det ikke. Hun blev ved med at være mærkelig. Hun havde en god veninde, og det hjalp noget. Men veninden var ikke mærkelig, så hun havde adgang til hovedkliken. Veninden kom til lidt flere fester end Gemsehoppers datter, og hun blev ikke valgt som den sidste til gymnastik.

Som Gemsehopper – voksede Gemsehoppers datter også op og fik succes. Hun klarede sig godt arbejdsmæssigt, fik mand og børn, og hun havde gode venner.

I mange år var der ingen, som vidste, at Gemsehoppers datter var mærkelig. Lige indtil en dag, hvor det hele ændrede sig igen ……..

Læs mere om Gemsehoppers datter i afsnit 3 i næste uge.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Indholdet af denne blog er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored

Freeimages Photographer
Flavio Takamoto

Gad vide, om ikke de fleste kender til overspringshandlinger af den ene eller anden art.

Jeg lider selv af dette ”fænomen”. Jeg benytter mig af overspringshandlinger nærmest på daglig basis. For mig handler det ikke kun om at skyde ubehagelige ”gerninger” ud i fremtiden.

Næ – mine overspringshandlinger finder også sted, selvom det jeg ”springer over” er noget rart og behageligt.

Som f. eks. det at skrive min fredagsblog – som jeg forbinder med noget rart og behageligt, når jeg endelig er kommet i gang med at skrive den.

Hver eneste uge, når fredagen nærmer sig tænker jeg: ”Jeg kan ikke finde på noget som helst at skrive om denne uge”. I hvert fald ikke noget, som andre gider læse. (Det sidste kan jo så godt være sandt – det ved I bedre end jeg).

I den tid, som går, inden jeg får sat mig ned og startet på at skrive – finder jeg på alle mulige ting, som lige skal ordnes. Det kan være alt fra opringninger og e-mails til rengøring og indkøb.

”Jeg skal lige lave det her, så går jeg i gang. Nej – nu venter jeg lige til, jeg har gjort det her. Så ved jeg bedre, hvad jeg skal skrive om”.

Dette fortsætter så – lige til jeg sidder med min bærbare på skødet i min lilla sofa. Så ved jeg pludselig godt, hvad jeg skal skrive om.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at mine overspringshandlinger er endnu mere mangfoldige og kreative, når det handler om mindre rare og behagelige ting, som jeg bliver ved med at skubbe foran mig.

Nogle gange opdager jeg også, at mine overspringshandlinger har gjort det hele ”værre”. Som f. eks. det besøg, som jeg havde tænkt mig at foretage en bestemt fredag hos en beboer på plejehjemmet. Jeg ville gerne have masser af tid til at tale med ham, så jeg mente, at jeg var nødt til at lave dit eller dat først. På grund af mine overspringshandlinger kom jeg for sent. Jo – jeg besøgte ham på denne bestemte fredag – men det blev i kirken til hans begravelse. (Læs min tidligere blog).

Andre gange kan overspringshandlingerne have gjort slutresultatet ”bedre”. Jeg finder ud af, at mine overspringshandlinger har ført mig hen til en endnu bedre måde at gøre tingene på.

Hvor springer du over? Har du oplevet, at dine overspringshandlinger gør tingene værre eller bedre?

Skal vi vælge at springe overspringshandlingerne over?

PS: Husk, at du kan være med til at minimere mine overspringshandlinger ved at sende mig dit forslag til et nyt emne til ”Esthers Fredagsblog”

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Indholdet af bloggen er ikke sponsoreret/The contents of this blog have not been sponsored

Januar – mørk – grå – tung og ikke mindst lang! Den føles i hvert fald lang!

Det nye år er knap startet med glæde, sang og begejstrede “Godt nytår”, før det går op for en, at nu ligger januar der foran som en kold, truende masse.

• Et januarudsalg, som man ikke har råd til, fordi man lige har brugt alle sine penge i julen
• En betalingsoversigt, som fortæller, at på trods af julen er det tid til dyre kvartalsbetalinger og DR licens
• Et vejr, som ikke kan beslutte sig helt for, om det virkelig skal være fyldt med frost eller have forårsfornemmelser
• Bilen, som så alligevel fortæller en, at januar kan betyde frost, når man går for sent i gang med at afise ruderne inden jobbet
• De ekstra kilo på kroppen efter julemaden
• Sengen, som virker endnu mere tillokkende at blive liggende i, når vækkeuret har ringet en til dåd
• Man føler sig måske doven, uoplagt og trist
• Mørket som er der – når man tager afsted om morgenen – og når man kommer hjem igen om eftermiddagen

Fortvivl ikke kære ven . Det lysner jo allerede. I dag den 12. januar er dagen tiltaget med 30 minutter siden vintersolhverv! Det er da gode tegn. Og forleden så jeg, at en person på Facebook havde postet nogle små vintergækker, som var ved at dukke op i lyset.

I stedet for at fortvivle – så tænk på bjørnen, som går i vinterhi og lader op til, at den skal i gang igen med at jage. Tillad dig selv at hvile mere og lade op, når du har behov og mulighed for det. Mørket indbyder til hvile ikke til aktivitet.

Selvom du måske skal på arbejde, kan du vælge at se denne lidt trætte tid som en tid, hvor du restituerer dig og gør dig klar til foråret og resten af året. En tid, som du benytter til ekstra egen-omsorg. Jeg kunne remse en hel liste af gode ting op, som du kan gøre for dig selv for at give dig egen-omsorg. Men egen-omsorg er individuel fra person til person. For nogen er det at meditere og dyrke yoga – for andre er det at tage et glas rødvin til maden.

Det vigtigste er, at du tillader dig at gøre netop dét, som giver dig egen-omsorg og hjælper dig igennem vinteren og frem til foråret fyldt med energi og optimisme.

Husk – det bliver bedre og bedre for hver dag – det lysner!

Tak til Irene for inspiration til “Esthers Fredagsblog” denne uge.

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)

Photo: Freeimages- Iwan Beijes

Så er det lige før den store aften.

Du er sikkert stadig i fuld gang med juleforberedelserne. Måske er der stadig lidt stress. Eller måske endda endnu mere stress nu, hvor dagen nærmer sig.

Fortvivl ikke kære ven.
Hvis gaven du render efter, er udsolgt – så er den tilbage i butikkerne efter Nytår.
Hvis juleanden er mindre, end den plejer – spiser I bare mere flæskesteg.
Hvis du ikke nåede at fange alle støvfnug under sofaen – er hele gulvet alligevel snart dækket med krøllet julepapir.
Hvis børnene er kommet til at spise alle julesmåkagerne inden juleaften – (fordi dåsen ikke var sat højt nok op) – ja så er der så meget andet guf; og det er da også rart at vide, at børnene synes så godt om dit hjemmebag, at de ikke kunne vente. 🙂

Stop op ind imellem og træk vejret dybt!

Juleaften kommer – selvom du ikke stresser.

Lad julefreden sænke sig over dig og dit hjem! Vær god ved dig selv og alle andre – både nær og fjern!

Rigtig glædelig Jul til alle mine læsere.

Kærlig hilsen
Esther

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook

(Bloggens indhold er ikke sponsoreret/contents of the blog have not been sponsored)