Gemsehopper – Gemsehopper – alle mobber!

Dette er historien om drengen, de kaldte Gemsehopper. En trist historie – egentligt – i hvert fald til at begynde med.

I virkeligheden er historien her dedikeret til alle Gemsehoppere i hele verden – eller rettere alle, som er blevet eller måske stadig bliver, behandlet på samme måde som Gemsehopper.

Det er også en historie om Gemsehoppers datter – men hun kommer nu først ind i historien meget senere.

På en smuk august morgen i året 1936 blev Gemsehopper født. Han var en køn lille dreng, og hans mor og far var meget lykkelige. Mor var kærlig overfor den lille Gemsehopper (som hun naturligvis ikke kaldte for Gemsehopper), og Gemsehopper følte sig elsket.

Sådan gik der 10 lykkelige år – eller rettere – så lykkelige, som de nu kunne være under krig og fattige skomager-vilkår.

En dag blev lykken formørket. Gemsehopper mistede sin elskede mor – kun 10 år gammel. Han var ulykkelig, men fortsatte naturligvis tappert med at gå i skole og udføre sine øvrige gøremål allerede dagen.

Det var tid til gymnastiktimen. Gemsehopper stod stod og ventede på, at det skulle blive hans tur til at komme på banen. Han havde ikke de højeste forventninger til dette, for som regel blev han valgt fra og måtte sidde og betragte de andre fra ribberne.

Denne dag stod Gemsehopper som sagt og ventede. Hans tanker virrede rundt i hovedet på ham – tankerne om hans elskede mor, som nu ikke længere var en del af hans liv. Så var det hans tur. Han begyndte at løbe. ”Du løber jo som Gemsehopper” råbte læreren efter ham. Hele klassen brød sammen i grin: ”Gemsehopper – Gemsehopper”. Og – sådan fik Gemsehopper sit navn ”Gemsehopper”.

Gemsehopper havde også en god far. Hans far blev meget vred, da han hørte, hvad der var sket i gymnastiktimen, så han skrev til læreren. Desværre hjalp det ikke. Navnet hang fast. Hans lærer og klassekammerater fortsatte med at kalde ham for Gemsehopper – og han skulle stadig ofte sidde i ribberne. Selv en dag, hvor han kom til at score et mål – hjalp det ikke. Det vakte nærmest bestyrtelse.
Gemsehopper kunne ikke fordrage sport.

Sådan gik der 6 år – og en dag brasede hans tilværelse sammen endnu engang. Kun 16 år gammel og tæt på realeksamen mistede han også sin far. Der var meget at ordne med bedemand, familien, bestilling af kogekone, (hvor han måtte cykle 8 km i sneføre). Tysklæreren var barsk pga. de forsømte lektier – indtil en god skolekammerat fortalte ham, hvordan det hele hang sammen. Så tog den ellers så barske mand ham om skuldrene og undskyldte. Senere mistede Gemsehopper også sin søster, men det er en helt anden historie.

Da han var blevet 23 år, var der heldigvis sket en masse gode ting i Gemsehoppers liv. Han havde fundet en dejlig kvinde, som han blev gift med, og han havde fået en sin drømmeuddannelse i flyvevåbnet med gode holdkammerater.

Gemsehopper var blevet voksen – og stærk. Og på en kold februarmorgen blev Gemsehoppers første datter så født.

Læs mere i næste uge, hvis du er nysgerrig.

Hav en fantastisk weekend – Livet venter på dig!

Indholdet af dette indlæg er ikke sponsoreret/The contents of this blog has not been sponsored

Photo Gemse – fotograferet af Alojzm, Free Images

Følg Esthers Fredagsblog på Facebook