Bare i dag vælger jeg at være ubekymret
Bare i dag vil jeg være ubekymret
Bare i dag vil jeg være uden vrede
Bare i dag vil jeg være taknemmelig
Bare i dag vil jeg være ærlig over for mig selv og andre
Bare i dag vil jeg vise kærlighed og respekt for alt levende
Denne blog er opdateret den 3. oktober 2022
Mikao Usui er kendt af alle Reikihealere og Reikimestre, som benytter Reiki efter den oprindelige Usui-tradition. Læs mere om Mikao Usui her.
Ultrakort vil jeg blot fortælle, at han er det menneske, som “genfandt” Reiki-metoden på det japanske bjerg hellige bjerg KURAMA YAMA. (De fleste af mine læsere er formentlig klar over, at jeg både underviser i Reikihealing og benytter metoden, når jeg har klienter.)
Mikao Usui opdagede også nogle meget enkle principper, som kan hjælpe os til at leve vores liv i harmoni med os selv og andre. (hvis vi med andre ord husker at handle ud fra dem).
En af de mest positive ting ved disse principper er, at du selv kan vælge fra dag til dag, om du vil følge princippet eller ej. Dagen efter kan du vælge helt modsat. Hans principper bygger dermed meget på, at vi alle har vores egen fri vilje. Dog også underforstået, at vi skal være i stand til at tage de konsekvenser, som er forbundet hermed: Karmaloven (loven om årsag og virkning). Læs evt. også min blog om karma her
Her vil jeg fordybe mig lidt i princippet om at være ubekymret:
Bare i dag vil være ubekymret
Dette er det første princip, som er anført af Mikao Usui. Mange mennesker bekymrer sig på forhånd – og oftest helt uden grund. Bekymringer avler flere bekymringer, og vi kan blive så bekymrede, at vi næsten ikke kan holde tilværelsen ud.
De allerfleste gange må vi sande, at der (igen) har været tale om en illusion. Igennem livet gennemlever vi mange illusioner af den slags.
Som Mark Twain sagde: ”Jeg har i mit liv haft mange bekymringer, men det er kun de færreste af dem, der er blevet til noget.”
Der er nærmest ingen grænser for, hvad vi kan vælge at bekymre os om/have illusioner om (læg mærke til, at jeg skrev “kan vælge”):
- Nu bliver han nok sur på mig
- Bare de ikke er kørt galt i bilen
- Hvad nu, hvis jeg ikke har penge nok til …..
- Tænk, hvis der nu sker …..
- Osv., osv.
En dag ad gangen
Det er rent faktisk kun din fantasi der sætter grænser. Når jeg skriver fantasi, er det fordi de fleste af vore bekymringer er nogle, som vi selv har forestillet os. Ofte er det imaginære hændelser, som vi kan se levende for os, som om de allerede var sket. Når vi bekymrer os, er vi ikke til stedet lige nu og her – men et sted i fremtiden.
Mikao Usui foreslår os “bare i dag” at vælge at lade være med at bekymre os. I morgen kan vi så igen vælge enten at bekymre os eller igen at lade være. På den måde er er det små skridt – et ad gangen.
Mere end nogen sinde før – er mange mennesker fyldt med bekymringer. Og det er meget forståeligt, for der sker rigtig meget både i Danmark og ude i den store verden. Ligegyldigt om der er tale om en “illusorisk” bekymring eller en “reel” bekymring, kan det lade sig gøre at give slip på den enten permanent eller for en tid. Kommer bekymringen tilbage, laver du blot øvelsen igen.
Øvelse – kreeret ud fra Mikao Usuis Universelle princip
- Når du står op i morgen – så tænk på noget, som bekymrer dig
- På samme måde som du “valgte” at bekymre dig om dette “problem”, vælger du nu at lade være med at bekymre dig om det
- Dernæst forestiller du dig en ballon, som du puster din bekymring ned i. I takt med at ballonen bliver større, slipper du mere og mere af din bekymring.
- Når din ballon er “pustet” helt stor af din bekymring, laver du en knude på ballonen – og slipper den løs
- Se, at din bekymringsballon flyver højt højt op i Universet
- Se, at din ballon bliver mindre og mindre og mindre – indtil den til sidst er helt forsvundet
- Hav tillid til, at Universet tager sig af din ballon, så din bekymring ikke længere er noget, du behøver bekymre dig om
- Alt er godt – lige nu og her
En lille variation kan være, at du lader ballonen “eksplodere”, når den er tilstrækkeligt langt væk fra dig.
Hvor mange balloner vælger DU at give slip på?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!