METAsundhed
METAsundhed handler om at se mennesket holistisk – altså at vi består af både krop, ånd og emotioner. I Metasundhed går vi ud fra, at der bag enhver sygdom eller ubalance ligger et traume. Dette traume er oftest opstået i barndommen.
UDIN
Dette førstopståede traume kalder vi indenfor METAsundhed for en UDIN. UDIN står for:
Uventet
Dramatisk
Isolerende
Nul Strategi
Trigger
Hvis du siden hen – måske først som voksen – bliver trigget på lige præcis dette traume, kan der forekomme symptomer/sygdomme eller andre udfordringer. Hvis du er så heldig at finde det traume, der ligger til grunds for sygdommen, har du et godt udgangspunkt at arbejde ud fra rent terapeutisk.
Ofte mange lag
Nogle gange skal du dog igennem mange lag, før du finder frem til UDIN. Andre gange finder du med det samme frem til det først opståede traume, der relaterer til din udfordring (fysisk, psykisk, mentalt eller spirituelt). Når du først har fundet UDIN, har traumet mulighed for at blive forløst og healet, så du kan komme videre.
OBS – Vigtigt
Husk dog, at alternativ behandling ikke kan erstatte almindelig lægevidenskab. Lægevidenskab er den vigtigste faktor, som kan hjælpe til at fremme netop din MetaSundhed. Således vil terapi og healing ofte være sideløbende og samarbejdende med evt. medicin, operation m.m.
Esther Økær har et godt kendskab til META-sundhed og bruger det ofte i sine sessioner.
Shamanisme
Shamanismen står mit hjerte nært. Det at arbejde tæt forbundet med naturen føles bare “rigtigt”. Jeg stiftede bekendtskab med den nordamerikanske shamanisme i 2010, hvor der bl.a. arbejdes med “Medicinhjulets” healende kræfter. I vort medicinhjul har vi både allierede og “kapper” (det modsatte af allierede), og når der er balance i medicinhjulet – er vi også i balance. Vi kan også samle kraft og energi og få råd via vores kraftdyr.
Trommerejser kan hjælpe os til at få kontakt til vore kraftdyr, vore allierede og vore mindre positive sider. En af mine lærere er Chris Lüttichau, der er shamanistisk lærer og bosiddende i det smukke Cornwall i Storbritannien.
Læs mere på northerndrum.com
En anden måde at arbejde shamanistisk på, er Inkatraditionen. Disse gamle teknikker benytter jeg mig af i mit healingsarbejde. Inkahealing passer rigtig godt sammen med Reiki. Jeg er uddannet af Juan og Ivan Nunez del Prado, Peru. Læs mere her
Hvad gør du nu?
Skriv til mig her og fortæl, hvad du har brug for hjælp til. Så finder vi ud af det sammen.
Kontakt Esther Økær her
E-mail: esther@reikihealer.dk
Telefon: +45 60643550
Følg Reikihealer.dk by Esther Økær
Kontakt Esther Økær her
Virksomhedsnavn: Munay by Esther Økær
CVR. nummer: 25447905
Adresse: Hegnsgården 1, 2670 Greve
Kursuslokale: Hundige Strandvej 111, 2670 Greve