Om at finde glæde og optimisme i hårde tider

Hvor er lyset for enden af tunnelen blevet af?
Nu har vi holdt sammen hver for sig i lang tid efterhånden. Corona situationen har varet så længe nu, at nogle har givet op. Det kan være svært at se lyset for enden af tunnelen. Vi har mange forskellige former for reaktioner på denne øgede frustration. Nogle holder den indvendigt, hvilket kan give endnu større gener. Andre viser den måske udadtil, hvilket ikke altid er lige hensigtsmæssigt. Måske oplever du eller dine kære et eller flere af disse “symptomer”:

  • angst
  • vrede, som måske kanaliseres ud på familie eller fremmede i supermarkedet
  • stress over bare at måtte vente
  • bekymring og tristhed, som hos nogle kan udvikle sig til en depression
  • rastløshed
  • følelse af håbløshed og magtesløshed
  • træthed
  • søvnløshed
  • øget søvn
  • overspisninger
  • fornægtelse af situationen
  • forøget alkoholsforbrug
  • forøget rygning
  • osv.

Nu må det da stoppe snart
Kan du finde dig selv og dine kære på ovenstående liste? Reaktionerne forstærkes ofte – jo længere tid, der går. Mange tænker: Nu må det da stoppe snart, og når man så finder ud af, at verden stadig er fyldt med Corona virus, kommer der en følelse af opgivenhed. Nogle reagerer så endda på denne magtesløshed ved at gå ud i samfundet og undlade at passe på sig selv og andre. Dette er udelukkende en reaktion på denne følelse af at være spændt fast i en situation, der tilsyneladende er låst fast.

Kommer vi mon nogensinde ud af dette surrealistiske kaos?

“This too shall pass”
Det hele skal nok blive godt igen. En dag kan vi se tilbage på denne tid som en trist og hård tid, som dog gav os mulighed for at standse op og tænke over vores liv.  Vores forhold til andre mennesker. Vores forhold til andre lande. Vores forhold til naturen. Vi har fået en chance for at gå dybt ind i os selv.

Om at guffe os igennem krisen
Der er sikkert allerede mange af jer, som har fundet på nogle helt fantastiske ting at bruge denne mærkelig ventetid på. Men måske har I nu foretaget jer det samme for 3 uge i træk og har brug for lidt inspiration, inden I foræder jer helt i guf.  I øjeblikket er der nemlig en tendens til at overspise af de “forkerte” ting. Det vil sige, at vi propper os med slik, chips, kage og is for at dulme vores følelser. Dette kan naturligvis være godt for en stund. Men desværre viser effekten sig hurtigt på tøjet, vi ikke længere kan passe og spejlbilledet, der pludselig fylder lidt mere. Og hvad sker der så? Vi bliver trist og modløse og kan i det hele taget starte forfra med at fylde ovennævnte liste ud.

Der er ikke noget galt i at forkæle os selv med guf, så det er alligevel et punkt på min liste:

Hvad kan du gøre for at finde glæden midt i det hele?

  • Giv dig selv lov til at spise alt hvad du har lyst til af lækkerier – én gang om ugen
  • Gå eller cykl en tur i naturen og sørg for virkelig at indsnuse og smage på alle indtryk – (husk at holde afstand)
  • Saml smukke sten ved stranden (husk at holde afstand)
  • Hvis du har en have – gå i gang med at lave havearbejde – eller sid i en stol og nyd solen
  • Leg med dine børn eller børnebørn (jeg har selv farmor-børnehave her alle dagligdage for mit barnebarn)
  • Dans rundt i stuen til god musik – også selvom du er helt alene. Sørg for at give den gas!!
    Syng højt med dig selv andre
  • Forkæl dig selv med lækre wellness. Måske har du (som jeg) noget fantastisk fodpleje-salt og -creme stående på hylden, som aldrig har tid til at bruge normalt
  • Læs alle de bøger, som du har stående på reolen, som nu du har glædet dig til at læse i 10 år
  • Se nogle gode film og serier, som fylder dig med positivitet i stedet for med katastrofetanker
  • Start den hobby, som du aldrig har haft tid til. Måske er der en indre kunstmaler gemt i dig
  • Skriv en blog – eller måske ovenikøbet en roman – eller bare skriv for at komme af med alt det, som fylder
  • Ring oftere end normalt til familie og venner
  • Gør noget godt for andre – (jeg lover dig, at det virkelig kan løfte din energi)
  • Smid joggingbukserne og tag det pæne tøj på – bare for at mærke følelsen af at føle dig lækker/pæn
  • Lav en eller to daglige meditationer – en morgen – en aften
  • Få en fjernhealing eller en online-session hos en healer/terapeut/coach
  • Start og slut din dag med at være taknemmelig for alt, hvad du har. Sørg for at få alt med – stort som småt. Du vil måske blive forbavset over, hvor meget du i virkeligheden kan takke for

Jeg er 100% overbevist om, at du selv kan føje mange andre punkter til denne liste. Så mit allersidste punkt på listen er:

  • Skriv en liste over alle de ting, som kan give dig glæde og (for)blive optimistisk

Jeg ønsker det allerbedste for dig og dine kære

Kærligst Esther

Følg Esthers blog om Spiritualitet og Personlig Udvikling på Facebook

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.